Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


TONGA 2018 (juli)

 
Tonga består af 177 polynesiske øer, der i 1845 blev forenet i et kongedømme,
og landet er dermed det eneste monarki i Stillehavet. Det ville have været sjovt at møde
kongen af Tonga, men vores største ønske og formål med besøget var nu et ganske andet.
 
Mellem juni og november holder et stort antal pukkelhvaler sig tæt til Tongas kyster,
hvor de parrer sig og feder deres unger op til at kunne klare turen tilbage mod Antarktis.
Vi har oplevet pukkelhvaler flere steder i verden, men ved Tonga har de organiseret og...

...udstedt licens til omkring 30 både, der må tage eventyrlystne turister på havet for at
svømme med de enorme pattedyr. Den ultimative oplevelse ville være at se en hun med
sin kalv, og efter mange timers søgen var der lykkeligvis bid. Et fuldkommen magisk og...
 
...uforglemmeligt øjeblik, da de kom svømmende imod os i det klare dybblå vand.
Ja, det var nærmest som om tiden stod stille, og en helt utrolig oplevelse at se det store...
 
...dyr, der kan blive op til 19 meter og nå en vægt på over 30 tons. Vi følte os...

...virkelig benovede og MEGET små, da pukkelhvalerne var så tæt på os i vandet.


Jøsses, hvor var ungen dog bare nuttet. Den har ligget og hygget sig i sin mors mave i
næsten et år og er kommet til verden i det lune vand ved Tonga. Herefter gælder det om at
få så meget af sin mors kalorieholdige mælk (50 % fedt) i sig, så den kan blive robust nok til...
 
... at klare den krævende svømmetur på flere tusinde kilometer til Antarktis,
hvor vinterhalvåret tilbringes. I forhold til sin mor, så ser kalven bette ud, men...
 
...den er omtrent 5 meter og vejer over halvandet ton allerede ved fødslen.
 
Det er en krævende proces for hunpukkelhvalen at producere så meget mælk til
sin sultne kalv, og da hun samtidig ikke spiser i perioden, så taber hun sig voldsomt.
Guiden fortalte, at mange af hunnerne bliver så udmagrede, at deres ribben kommer til syne.
 
Selv om pukkelhvalkalven er vokset gevaldigt, når den forlader kysterne ved Tonga,
så er den fortsat en lille lækkerbidsken for spækhuggeren, som den risikerer at støde
ind i på sin vej til Antarktis. Et stort antal af kalvene overlever desværre ikke det møde.
 
Jeg har været på hvalsafari rundt omkring i verden, hvor de store skabninger er blevet
beundret fra enten båd eller helikopter. Men som det kan ses på dette billede af selv samme
mor og kalv, så er det en noget mere begrænset oplevelse i forhold til at se dem under vandet.


Eneste billede taget lige efter, vi er kommet retur til båden. Måske kan vores
begejstring over den utrolige oplevelse skimtes gennem dug og dråber på linsen.
Men pukkelhvalernes evne til at begejstre os var langt fra slut, og fra båden kunne...
 

...Bertram fra første parket se en imponerende opvisning i hval-akrobatik, hvor...

...det meste af kroppen var ude af vandet for efterfølgende at...

...lande med et øredøvende klask.
 




Pukkelhvalens luffer kan blive op til 5 meter lange,
hvilket er de længste lemmer på en skabning i hele dyreriget.
 

Stolt af min super seje og udholdende knægt, der fordelt over fire dage var omkring
30 timer på havet for at opleve pukkelhvalerne. Han blev søsyg og kastede op flere gange,
når vandet blev for uroligt, men insisterede hver gang på at komme med den efterfølgende dag.

 
 
Jeg havde glædet mig i årevis til at svømme med pukkelhvalerne ved Tonga,
og det var lige præcis så fantastisk, som jeg havde forestillet mig. Gotta go back!
 
 Bertram på snorkeltræning med mor i hånden og...
 
 ...visse steder var der fine koraller og pæne mængder af fisk.
 
 
 
Swallows Cave

 

Bertram satte kursen hjem ad efter endnu en skøn dag på havet ved Tonga
 

Vavau Reef Resort

 
 
 


Kajaktur på en af de sjældne gråvejrsdage.
 
 
 






 
 
 
 


 







 Hvis man ikke vidste bedre, så kunne man godt tro, at det var Tonga's landshold 
for sækkevæddeløb, der var ved at gøre sig klar til kamp. Men det er skam den nationale
klædedragt, som de klæder sig ved særlige festlige lejligheder eller ceremonielle begivenheder. 
 


Manglen på ferskvand er en stor udfordring på Tonga,
så de gør sig store anstrengelser for at opsamle regnvand.


Isterningerne lavet på regnvand så helt særlige ud.





 


En meget charmerende oplevelse på Tonga var tilliden, der bliver udvist. Vi havde brug
for en bil, og fik at vide, at Luc muligvis havde en stående ved hans købmandsforretning.
Rygtet var sandt, og han kastede blot nøglerne til mig og sagde, at den holdt på en græsplæne
på den anden side af vejen. Han anede ikke, hvem jeg var og ingen papirer skulle udfyldes, og...
 
...få minutter senere havde vi en bil. Godt nok uden nummerplader og med en
kraftig dunst af hundefoder indvendig, men den opfyldte vores umiddelbare behov.
 

Vi skulle videre til Samoa, men kunne ikke få direkte billetter,
så vi rejste retur til Fiji for derefter at kunne komme videre på vores eventyr.
 
Fik et godt grin i lufthavnen, da jeg så...
 
...deres duty free shop :-)
 
 
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!