Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Sydamerika
Oceanien
Vi lejede en taxa i Manila og kørte 10 timer mod nord for at opleve de imponerende risterrasser ved Banaue, der har fået en plads på min liste over verdens 100 mest seværdige attraktioner.
Her stopper grusvejen...
...og vi gjorde klar til seks timers trekking i de smukke bjerge.
Det var god motion i den bagende sol, men man skulle...
...åbenbart lige holde en smule øje med, hvor man satte sit næste skridt.
Ifugao stammernes forfædre har anlagt risterrasserne for over 2.000 år siden.
Filippinerne er en af verdens største producenter af ris. Over 100 lande i verden producerer ris men 90 % af den samlede mængde dyrkes i Asien.
Der findes over 80.000 varianter af den nærende spise, og halvdelen af jordens befolkning brødfødes primært af ris. Nu ved du mere om ris end du gjorde lige før ;-)
Efter halvanden times trekking ankom vi til den bedårende bjerglandsby, Batad.
De lokale tog pænt imod os med smagsprøver på den friske ris og en smule hjemmebrygget risvin.
Bunker af ris i de lokales hytter.
Der var lagt en kylling i gryden, men vi kunnne ikke nå at spise med, da vi havde et par timers trekking retur til civilisationen.
En stribe syngende kvinder høster det ene bundt ris efter det andet.
Bunden af hver terrasse er af vandtæt ler, så vandet kan løbe over og risle fra det ene plateau til det næste.
Nationalsporten på Filippinerne er basketball, og selv folkeskolen i Batad har anlagt en fin bane til udklækkelse af eventuelle talenter.
Den helt store belønning for den anstrengende trekkingtur ligger en times tid fra Batad, hvor det iskolde vandfald, Tappiya, er et af de mest uspolerede jeg nogensinde har set.
Tappiya ligger så afsides, at chancen for at have det helt for sig selv er god.
En fornøjelig og sveddryppende tur i bjergene er vel overstået