cannes 2010

Efter at have set Formel 1 i Monaco kørte vi med 310 km/t en smule mod syd for at fornemme stemningen ved den røde løber til filmfestivalen i Cannes.​

​Festival de Cannes har siden 1946 været verdens mest prestigefyldte filmfestival, og selv denne mandag eftermiddag var der et ustyrligt menneskemylder alle vegne.

​Skulle en filmstjerne dukke op, så er fotograferne klar til at smide deres solparaplyer og springe højt til vejrs på de medbragte malerstiger.