Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


BARCELONA 2018 (maj)

 

For et par karriereramte småbørnsfædre kunne en drengeweekend i Barcelona få et
smil på læben. Når vi derudover havde et par billetter i morgenkåbens inderlomme til den legendariske fodboldkamp mellem Barcelona og Real Madrid, så blev smilene virkelig brede.  
 
Vi boede på W Barcelona, der stod færdig i 2009 og kostede et par milliarder at opføre.
Arkitektonisk er det 99 meter høje prestigehotel kraftigt inspireret af Burj al Arab i Dubai, der uofficielt er anerkendt som verdens bedste hotel. Lad det være skrevet med det samme, at...
 
 ...W Barcelona på ingen måde kan måle sig med det ikoniske hotel i Emiraterne,
men udsigten over stranden og byen er fremragende. Herudover fejler området...
 
...ved poolen bestemt heller ikke noget, hvor de solhungrende kan hænge ud til...
 
 ...mørket falder på og...
 
 ...W Barcelona lyser flot op på kilometers afstand.
 
Ramblaen er det berømte hovedstrøg i Barcelona, hvor denne butik var helt klar
til den forestående El Clásico. Vi fik shoppet lidt udstyr fra hver af de to lejre, og...
 
...forventningerne strålede så meget ud af os på kampdagen, at et argentinsk TV-hold
ønskede en kommentar foran stadion. Det afviste de to danske linselus naturligvis ikke.
 
 Af de mange superstjerner, der har spillet for Barcelona, er Ladislau Kubala en af de
absolut største. Den driblestærke angriber debuterede i 1951 og spillede 10 år for klubben,
hvor det blev til 194 mål i 256 kampe. Kubala var så populær en spiller, at han var årsagen til opførelsen af Camp Nou i 1954, da der kun var plads til 48.000 tilskuere på det tidligere stadion.
 
Jeg er ikke klar over om fodboldglade hunde er velkomne på stadion, men...
 
...Camp Nou er det største fodboldstadion i Europa med plads til 99.354 tilskuere, og...
 
 ...nogle af klubbens fans er virkelig farverige.
 
 Krigsmalingen er bestemt på sin plads, når modstanderen er ærkefjenden fra Madrid.
Der findes ikke to klubber i Spanien, der foragter hinanden mere, og det handler ikke...
 
...kun om fodbold. Mange catalonere føler sig undertrykt af det politiske system i hovedstaden
og ønsker løsrivelse fra Spanien, hvilket de også gjorde tydeligt opmærksom på under kampen.
 
Senest i efteråret 2017 var der voldsomme uroligheder i byen, da det catalonske selvstyre
valgte at afholde et valg om løsrivelse, som den spanske regering mente var forfatningsstridig. 
Regeringen valgte at sætte hårdt ind med blandt andet den spanske nationalgarde for at få
lukket valgstederne ned, og det endte med voldsomme gadekampe og flere hundrede sårede.
 
 Der var heldigvis ingen uroligheder denne smukke forårsaften i Barcelona,
hvor Camp Nou var et guddommeligt syn i minutterne op til kampstart med...  
 
...en festlig tifo og...
 
...i omegnen af 100.000 Barca-flag, der var med til at skabe en fabelagtig kulisse.
 
Ronaldo, Ramos, Modric, Bale, Benzema, Kroos...fodboldben for milliarder varmer op.
 
En rundkreds af berømtheder og fodboldmillionærer, som uendeligt mange 
håbefulde drenge rundt omkring i verden drømmer om en dag at blive en del af. 
 
El Clásico har efterhånden stået på min "rejse-to-do-liste" i mange år, og jeg ville...
 
 ....gerne nå at opleve det spanske fodboldbrag med Messi og Ronaldo i direkte duel.
Det skulle vise sig, at vi akkurat kom afsted i tide, da Ronaldo to måneder efter dette
opgør skiftede til Juventus. Således var aftenen alene af den årsag historisk at overvære.
 
Hjemmeholdet fik en drømmestart med en scoring af Suarez efter blot 10 minutter, men...
 
...få minutter senere svarede Real Madrid igen, og det var naturligvis...
 
...Ronaldo, der havde sidste fod på bolden. Der har været afviklet El Clásico
i over 100 år, men han er den eneste spiller, der har scoret i syv opgør i træk.
 
Over 400 mål for Real Madrid gør Ronaldo til klubbens største stjerne nogensinde, og...
 
...det portugisiske ikon blev handlet som verdens dyreste fodboldspiller, da han i 
2009 skiftede fra Manchester United. Men man må sige, at manden har bevist sit værd.
 
Kong Alfonso den 13. gav i 1920 klubben lov til at kalde sig for "kongelig", og Real Madrid 
er uden sammenligning den mest vindende i europæisk fodbold med blandt andet 13 CL-titler.
 
Muren af mennesker på det enorme fodboldstadion er virkelig imponerende.
I 1982 prædikede Pave Johannes Paul II for 120.000 mennesker på Camp Nou.
 
 Når Barcelona og Real Madrid tørner sammen er der nærmest garanti for drama,
og temperamenterne kom da også i kog i dette opgør, hvor eksempelvis Ramos og...
 
...Suarez satte pandebraskerne mod hinanden. Modigt af Ramos, når man ved,
hvor løst tandsættet sidder på den syamerikanske målsluger. Og allerede inden pausen...
 
...blev Sergio Roberto udvist efter at have slået Marcello i ansigtet.
Barcelona var dermed reduceret til 10 mand resten af kampen, men det betød...
 
...intet for Messi, der kort efter pausen scorede et smukt mål fra kanten af feltet.
Camp Nou var på kogepunktet af begejstring og den argentinske troldmand kunne lade sig...
 
...hylde i favnen på Suarez. Messi er indehaver af mange rekorder i fodboldens verden
og en af dem er, at han er den mest scorende spiller (26) i opgørene mellem de to klubber.
En anden rekord er, at Messi er den mest scorende spiller i La Liga med langt over 500 mål.
 
Vi fik således en kamp, hvor både Ronaldo og Messi scorede, og deres evige rivalisering
om at være verdens bedste fordboldspiller endte denne aften uafgjort. Men der er ingen...
 
...tvivl om, at Ronaldo har de mest markerede mavemuskler,
og dem kan selv Messi åbenbart ikke lade være med at beundre. 
 
Paraden af beundringsværdige superstjerner denne aften var ikke kun på banen.
Real Madrids træner, Zinedine Zidane, gjorde Frankrig til verdensmester i 1998, og han
havde selv en glorværdig karriere i kongeklubben. Som træner blev han den første til at
genvinde Champions League i 2017 - og fortsatte historieskrivningen med et hattrick i 2018!  
 
Kampenene mellem disse to største klubber i Spanien er en af de mest
TV-transmitterede sportsbegivenheder i verden med flere hundrede millioner seere.
 

Ronaldo var ikke alene om at spille sin - formodentlig - sidste El Clásico. Den levende
klublegende, Andres Iniesta, havde kort forinden bebudet, at han stopper i Barcelona
efter knap 700 kampe i den blårøde trøje. Han kom til Barcelonas fodboldakademi, da...
 
 ...han var blot 12 år gammel, og han har spillet for Barcelona lige siden. Iniesta har
vundet et hav af pokaler i hans fantastiske karriere, men hans livs vigtigste mål scorede
han i VM-finalen i 2010, da Spanien slog Holland 1-0. Den kamp kan du læse mere om her.
 
Det var et vemodigt øjeblik, da den sympatiske spilfordeler mod kampens afslutning gav anførerbindet videre til Messi og forlod banen til stående ovationer fra et taknemmeligt publikum.
 
Real Madrid fik tilkæmpet sig et overtag i løbet af 2. halvleg, og det var fuld fortjent,
at walisiske Bale fik udlignet for gæsterne. Vi fik en intens affære med fire rigtig flotte
scoringer og kunne bestemt ikke forlange mere underholdning for pengene. Det skulle da...  
 
...lige være en afslutning med pomp, pragt og konfetti, da...
 
...Barcelona ugen før på udebane havde sikret sig sit 25. spanske mesterskab, men...
 
...det skulle naturligvis også fejres med hjemmepublikummet på Camp Nou.
 
 Glade Barca-spillere forlader arenaen i samlet flok velvidende, at der dog er et
stykke vej op til Real Madrid, der har vundet det spanske mesterskab 33 gange.
 
Det var en kæmpe oplevelse at overvære en El Clásico på det mægtige Camp Nou,
men den største fornøjelse var at se så dygtige spillere i aktion. Deres tempo, boldomgang og
forståelse for spillet ligger på et nærmest uforståeligt niveau. Tryk på linket for at se kampen:
 
 

 
 
BARCELONA 2011 (februar)
 
 

Med paella på tallerkenen og Familia Sagrada i baggrunden bliver det ikke meget 
mere klassisk i Barcelona, der er Spaniens næststørste by kun overgået af Madrid.
Paella'en smagte desværre ikke særlig godt, men var dog et rejehår bedre end...


...samlingen af "friture-klumper", der kom på bordet i samme ombæring.


Mere kvalitet var der over Antoni Gaudi's ufærdige kirke, der er en af Spaniens mest
populære turistattraktion med godt to mio. besøgende årligt. Byggeriet af Familia Sagrada begyndte i 1882 med en anden arkitekt ved roret, men allerede året efter overtog Gaudi projektet, som han knoklede med frem til sin død i 1926. Der har gennem årene været delte...


...meninger, om kirken skulle forblive ufuldstændig eller bygges færdig.
I 1979 valgte man at genoptage byggeriet, der ventes afsluttet i 2026, hvilket i så fald
vil ændre det berømte evighedsbyggeri til "kun" at have været en byggeplads i 144 år!


Visse områder af den romersk-katolske kirke er præget af mange detaljer, mens...


...andre dele af konstruktionen fremstår rustikt og enkelt.
I 2010 blev Familia Sagrada indviet af Pave Benedict 16. som en basilika,
hvilket gives som hædersbevisning til katolicismens særligt vigtige kirker.


Konstruktionerne indenfor i kirken bliver ikke mindre bizarre,
og byggeriet foregår helt efter Gaudi's oprindelige hensigter og planer.


En hærskare af seniorturister står klar til at følge deres guide, der kan
ses på spring mod kirken med sin løftede paraply i nederste højre hjørne.
Vi undslap med nød og næppe at blive fladtrampet af den kulturhungrende flok.


Masser af gader og stræder i Barcelona emmer af råhygge, og på trods af byens
størrelse, så var den ustressende at bevæge sig rundt i denne søndag eftermiddag.


Stak fra Barcelona mod Andorra ved den franske grænse.
En flot køretur, der blandt andet tager dig gennem Cadi Moixera nationalparken.
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!