Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


CYPERN (CY)

 

Placeret 50 km. syd for Tyrkiet og med over 300 solskinsdage om året
er Cypern en af Europas mest populære ferieøer for solhungrende turister.
De fleste holder til på den sydlige del af øen, men på vores fem dages rundtur
fandt vi nu mest charme mod nord. Den lille havneby, Kyrenia, er absolut en perle.


Fra toppen af vores hotel havde vi en skøn udsigt over den hesteskoformede
havn med sine utallige restauranter/barer og Kyrenia-bjergkæden i baggrunden.


Du kan booke et værelse med havnebalkon på www.whitepearlhotel.com.


Få kilometer fra Kyrenia ligger Skt. Hilarion, der i bogstaveligste forstand er et
af Cyperns højdepunkter. Den tusind år gamle korsridderborg er på dramatisk
vis plantet på toppen af en forreven bjergside - 732 meter over havets overflade.


Ifølge cyprioterne, så er Disneyslottet i "Tornerose" inspireret af Skt. Hilarion.
Sandheden skulle dog rettere være, at inspirationen for Walt Disney kom fra det
tyske slot, Neuschwanstein, som Kong Ludwig II byggede i Bayern i 1800-tallet.


Tager sin tid at kravle til tops. Men som billedet antyder, så er det umagen værd.


En grandiøs viking på toppen af forsvarsværnet, der i tidernes morgen
blev opført for at forhindre araberne i at indlemme Cypern i deres herredømme. 


Richard Løvehjerte har uden tvivl værdsat udsigten, da han erobrede øen i 1191.


Du kan bruge timer på at snige dig rundt i alle Skt. Hilarions afkroge, og...


...mindst det samme på at betragte herligheden lidt på afstand.
Helt afgjort en af de mest spektakulære ruiner jeg har været forbi.


På sydsiden af Kyrenia-bjergene er malet to kæmpe flag. Det velkendte tyrkiske 
med teksten "Lykkelig er den, der kan kalde sig tyrker" samt det nordcypriotiske.


Den politiske situation på Cypern har i mange år været yderst kompliceret.
I 1974 invaderede tyrkiske tropper den nordlige del af Cypern (37 %) og erklærede
området for en selvstændig republik. Det tyrkiske mindretal i syd blev drevet mod nord
mens de bosiddende grækere i nord blev drevet til den sydlige del. Den etniske opdeling
med hundredtusindvis af fordrevne skæbner var dermed en realitet. I 2004 blev Republikken
Cypern (syd) medlem af EU. Situationen på øen er med til at blokere for tyrkisk optagelse. 
Tyrkiet er det eneste land i verden, der anerkender Nordcyperns erklærede selvstændighed.


Det er ikke noget problem for turister at krydse ved en af grænseovergangene mellem de
to halvdele af øen. Vi tog en mandfolkesnak med et par toldere på hver side af bommen, og de havde ikke overraskende meget forskellige opfattelser af det anspændte forhold.


Cyperns hovedstad, Nicosia, er placeret midt på øen og har godt 200.000 indbyggere.


I Nicosia er den absurde separation af Cypern tydelig. Byen er den
eneste opdelte hovedstad i verden, og FN har med en gennemskærende
bufferzone i årtier holdt de blodsstridende parter på hver deres banehalvdel.


Cypern blev selvstændigt i 1960, hvor en aftale blev indgået med England,
Tyrkiet og Grækenland. Men efter blot fire år efter var det nødvendigt at sende
tusindvis af fredsbevarende soldater til øen på grund af interne urolighederne.


Masser af huse i det centrale Nicosia ligner fortsat krigsruiner, mens...


...din tur rundt i gaderne ofte stopper ved en spærring som denne.


Findes dog også charmerende oaser, hvor...


...de ukendte cypriotiske guldhorn findes.


Hertil og ikke længere. En af de mest interessante byer er Famagusta
på Cyperns østkyst, der ligger i det område, som tyrkerne erobrede i 1974.
Fra den græske side af øen er disse skilte det tætteste, du kommer på byen.


Men rend op i det nærliggende vagttårn og fat en kikkert for det mystiske syn
af spøgelsesbydelen, Varosha. Her levede 65.000 græsk-cypriotere i sus og dus
og hele stranden var plastret til med livlige hoteller for badedyr og solslikkere.


Da tyrkerne rykkede frem for over 35 år siden flygtede græsk-cyprioterne over hals
og hoved for at komme i sikkerhed på den sydlige del af Cypern. Siden har bydelen været totalt afspærret og et trist vidnesbyrd. Billedet er taget fra Palm Beach på den tyrkiske side,
hvor du måbende kan kigge ind på den "forbudte strand" og husene, der blot forfalder år for år.


Tyrkisk-cypriotiske tøser hygger sig under opsyn fra fæstningen i baggrunden.


Den gamle del af Famagusta, Kaleici, er et sandt paradis for ruindyrkere.


Indenfor de gamle venetianske bymure ses stumper af søjler og ruiner alle vegne.


I byens velmagtsdage for over 500 år siden havde byen et flot palads,
en mægtig katedral og flere end 350 kirker. Det har Famagusta ikke i dag,
men der er fortsat rigeligt af velbevarede eksemplarer at studere i området.


Stemningen er afslappet i de hyggelige gader, hvor konerne oser og...


...mændene presser friske appelsiner fra de lokale plantager.


På Cypern dyrkes også citroner, bananer, avocado, kiwi og meget mere.


Lille spejl på bilen der, hvem er den værste bilist i verden her?
Svarer du selv på den, Giraf Maxsø? ;-)


Giraffen var på Cypern for en del år siden. Gætter på,
at det var denne bil, som han lejede og smadrede sidste gang.


Kørte en tur gennem Troodos bjergene på den centrale del af Cypern,
men fik kun taget et enkelt billede af denne friske ørred, som vi spiste til frokost.
Kender ikke meget til opdræt af ørred, men havde ikke ventet at finde det i bjergene.


Det kaldte hun dem osse i går...hø, hø.


Turisternes "Mekka og Medina" ligger på øens sydlige kyst og hedder Limassol
og Agia Napa. Vi fladede ud et par dage ved sidstnævnte på et skønt hotel og...


...testede det verdensberømte natteliv med de utallige barer.
Påsken er dog alt for tidligt i forhold til partysæsonen, men faciliteterne så
fremragende ud, og vi kunne snildt forestille os pulsen i Agia Napa i juli måned.


Fuldt hus var der til gengæld i byens kirke, hvor Påskebålet knitrede.


Skal beklage, at vi ikke har tygget af munden før fotografen knipsede.


Cypern har mange gode strande, men de er ikke eksotiske,
charmerende og palmeklædte som i eksempelvis Thailand eller Caribien.


En af de bedste vi så var Nissi Beach nær Agia Napa med klart vand og...


...en finurlig tange af sand ud til...


...nogle rå klippeformationer. Skønt sted.


Påskeferien under den cypriotiske sol er ved vejs ende, og turens sidste...


...måltid blev disse velstegte ottearmede bløddyr.
Du kan læse mere om Cypern på www.cypernguiden.dk.
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!