QUITO 2006​

Vi kom afsted uden problemer fra Københavns Lufthavn, og tidsplanen blev holdt præcist og punktligt frem til vores mellemlanding på den lille caribiske ø Bonair, der er en del af de Hollandske Antiller. I den lille transithal på Bonair, hvor vi kun skulle vente i en halv time, begyndte uroen imidlertid at brede sig, da det blev oplyst at en vulkan i Ecuador var gået så voldsomt i udbrud, at det ikke var forsvarligt at lande i byen Guayaqil. De passagerer, der skulle have været til Guayaqil, fik en kort og præcis besked: "Flyet lander kun i Quito, og I må selv finde ud af at komme videre!"​

Forsiden på avisen dagen efter vores ankomst.

Får den jyske fyrværkerstad, Seest, til at minde om en glødelampe.

Vildt spændende start på turen, hvor vi med det samme kunne mærke, at vi var på vej på et tre ugers rejseeventyr i en naturmæssig udfordrende del af verden.

Vi indlogerede os i fortrinlige omgivelser på Marriott Hotel i hovedstaden Quito, som ved første syn er yderst behagelig med masser af frisk bjergluft (2.850 m.) og en meget afslappet atsmosfære med bemærkelsesværdigt få biler i bybilledet...og så bliver det mere ferie end vi havde turde håbe på, da vores mobiler ikke virker :-))).​

Lææææækkert hotel med vagter overalt.​

Quito - En by med charme og en behagelig atmosfære.

Da vi ingenting havde forberedt hjemmefra blev den første formiddag brugt til at planlægge turens højdepunkter, bestille flybilletter, reservere en dykkertur ved Galapagos øerne og ganske impulsivt et 6-dages smut til Andesbjergene i Peru for at se de berømte Inkaruiner, Macchu Picchu. Der er simpelthen ikke noget bedre end at rejse på egen hånd med alle sanser og muligheder åbne!

Første indtrykket af Quito holder fint også ved et nærmere bekendtskab med byen. Vi blev søndag eftermiddag vist rundt af to lokale tøser, Maria Jose og Emma, der lørdag aften i baren bildte os ind at de gerne ville træne deres engelskkundskaber. De tog os blandt andet til et af byens bedste udsigtspunkter, Telefergo, med udsigt til de omkringliggende sneklædte vulkaner, der rager lige under 6 kilometer i vejret. Byen er særdeles smukt placeret med bjergene omkring sig og skulle efter sigende være en af Sydamerikas sikreste storbyer at opholde sig i. Hvilket dog i min verden stadig betyder farlig.​

Gutter & Guider.​

Udsigt fra Telefergo, hvor et vulkankrater er fyldt til randen af skyer.​

Stemningen på Quito's fredfyldte Plaza i centrum af den gamle by skal opleves,og der er kræs for kameraet med de usædvanligt smukke regeringsbygninger,der omkranser torvet. For historisk interesserede er der masser af gode timer i dette område.​

Vi slog også et smut forbi La Mitad del Mundo, hvor Ækvatorlinien skærer igennem landet.

Solen fik skoldet vores pander, og den tynde luft giver i ny og næ en smule utilpashed, hvilket det skulle tage et par dage at vænne sig til.​

Monumentet der markerer Ækvatorlinien.​

Madsen på togt i taxa.​

En fredfyldt stund i det gamle kvarter i Quito.​

Hver gang en trafikulykke sker i Quito med dødelig udgang tegnes et blåt hjerte på vejen. Meget visuelt og forhåbentlig også præventivt.​