Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


SAINT LUCIA 2014

 

Saint Lucia er berømt for Les Pitons, der er to spidse vulkanbjerge med en helt
vidunderlig beliggenhed direkte ud til vandet. Den sydligste og højeste Piton er
populær at bestige, så jeg rejste mig fra liggestolen på stranden, lejede en guide og...  


...valgte en vandrestok, der kunne hjælpe mig mod toppen. Turen op og ned kan
i et rask tempo gøres på fire timers tid, men du kan også forsøge at slå rekorden
på 58 minutter. Inden jeg kunne tage fat på dagens motion gav guiden en detaljeret...

...gennemgang af turen ved hjælp af en nydelig kopi af vulkanen i papmache.


Halvvejs oppe ad bjerget står et ældgammelt mangotræ,
der kan yde lidt støtte, mens tørsten bliver kvalt i den fugtige varme.
At medbringe halvanden liter vand i rygsækken var ikke en dråbe for meget.


Toppen af Gros Piton er nået, og den storslåede udsigt over Saint Lucia var absolut
anstrengelserne værd. Der findes omtrent 7.000 øer i Caribien, men kun 2 % er beboet.


Nød udsigten sammen med denne landkrabbe, der sandsynligvis
har brugt mere end et par timer på at nå toppen af den gamle vulkan.


De to vulkantoppe er forbundet af en bjergryg og hele det geologiske område er optaget
på UNESCO's Verdensarvsliste, der tæller godt 1.000 bevaringsværdige steder på kloden. 


Udover indtægten fra turistindustrien, så skæpper eksporten af bananer godt i
statskassen, og over 10.000 mand har beskæftigelse i bananproduktionen på Saint Lucia. 


Kalabasfrugten, der på dansk kaldes en flaskegræskar, vokser sig på størrelse
med en kanonkugle, og skallen kan bruges til at lave skåle af, når den er indtørret.


En kold Piton bajer er den helt rigtige belønning efter en tur til toppen af øens vartegn,
hvor meget af ruten er ret anstrengende klatring i et kuperet terræn med store sten. 


En omskrivning af den velkendte sang om den våde snegl i Spanien kunne lyde:
"...et træ på vej'n er tegn på regn i Caribien".
 
I dagene op til Jul væltede det ned fra himlen med så voldsomme mængder af nedbør,
at der flere steder var jordskred, knækkede broer og ødelagte veje. Det rystede dog ikke det
lille samfund, der er vant til at blive ramt af både tropiske storme og ødelæggende tyfoner.


Er du på udkig efter en paradisstrand på Saint Lucia, så er min favorit Sugar Beach,
der ligger klemt inde mellem to dramatiske vulkaner og oser af romantik og idyl.

 
En helt fantastisk strand i absolut verdensklasse, hvor Hollywood-stjerner som
Gwyneth Paltrow og Matt Damon er blevet spottet med solhat og en drink i vandkanten.
Tryk på billedet for større format.


Sugar Beach er dog en "snydestrand" med importeret sand fra Trinidad,
men med det eventyrligt lækre resultat, så lader jeg mig altså gerne bedrage.


Prajede en taxa om morgenen fra Smugglers Cove i nord til Sugar Beach i syd, hvilket tog
halvanden times tid i det bjergrige terræn, og valgte i stedet at sejle retur om eftermiddagen.
Det kan anbefales, da det kun tog den halve tid at komme tilbage, og man samtidig får et fint...


...kig på Les Pitons fra søsiden. Fra denne vinkel ser vulkanen til venstre på 743 m. ud til at
være højest, men det er faktisk vulkanen til højre på 771 m., der kommer tættest på himlen. 


En fisker vinker med favnen fuld af flyvefisk, der er udstyret med lange finner,
hvilket gør dem i stand til at holde sig flyvende med en fart på op til 70 km/t.


Et japansk TV-hold har dokumenteret en flyvetur på 45 sekunder og en tilbagelagt afstand
på over 400 meter. Flyvefisken bruger blandt andet sin evne til at slippe væk fra sultne fjender.


På trods af et befolkningstal på under 200.000, så har Saint Lucia formået at fostre hele to
vindere af Nobelprisen (økonomi og litteratur), men landet har aldrig vundet en OL-medalje.

I 1700-tallet og 1800-tallet fungerede Saint Lucia som en regulær kastebold mellem
briterne og franskmændene, der hele 14 gange skiftedes til at besidde kolonimagten.


Vi boede på Smugglers Cove Resort et kvarters kørsel nord for Castries, der er
hovedstaden på Saint Lucia. Hotellet ligger pragtfuldt i en lille palmeklædt bugt med...


...en lækker strand, som...


...Bertram nød at suse rundt på for at finde...


...spændende efterladenskaber fra havets bund. Vær opmærksom på, at de fleste
strande på Saint Lucia har et miks af lyse, grå og sorte sandkorn, da øen i sin tid blev
skabt ved vulkanudbrud. Så hvis du drømmer om hvide sandstrande i Caribien, så skal
du hellere vælge destinationer som Barbados, Cuba eller Den Dominikanske Republik.


Resortet får et stort plus i karakterbogen for deres tropiske legeplads, der...


...gav non-stop smil fra det yngste medlem af familien.


Faciliteterne for børn er afgørende for de steder, hvor vi vælger at bo i disse år, og...


 ...det er pragtfuldt at opleve Bertrams uendelige livsglæde, der smitter så...


...selv en kaktus bliver glad at se på :-)

Eneste sørgmodige udtryk kom, da vi skulle hjem.
 
 
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!