GUATAMALA 1998

Det nordligste af de mellemamerikanske lande byder på skøn, skøn natur ved eksempelvis Atitlan søen, der er omkranset af knejsende vulkaner. Skal man lære spansk, er Guatemala et eminent sted med masser af skoler til formålet i blandt andet hyggelige Antigua. Hovedstaden, Guatemala City, må til gengæld kandidere som en af verdens mest ulækre, forurenede og ligegyldige storbyer. 
 

At komme til et nyt land giver altid lidt ekstra kriller i maven.

Mange kilometer før vi nåede grænsen til Guatemala
fra Mexico kunne vi se landets høje vulkaner byde velkommen.

Omkring Atitlan søen ligger adskillige hyggelige Maya landsbyer,
og de mægtige vulkaner ved bredden gør bestemt ikke oplevelsen ringere.

Gamle amerikanske skolebusser kører i hundredevis i Guatemala.
De kører ikke særlig stærkt...men til gengæld larmer de meget.

Guatemala er meget oprindeligt og de lokale holder på smukkeste
vis godt fat i de indianske traditioner, beklædningen og kulturen.

Der er koldt på toppen.
Vi frøs temmelige voldsomt, når vi nærmede os bjergtoppene og tøede
op igen, når vi kørte mod bunden. En rimelig sikker opskrift på snue og snottud.

Masser af nye lækre gummisko fra Guatemala...

...men man skifter jo ikke bare lige sine lyserøde Converse fra 1985 ud!

Vi fejrede Juleaften i Antigua med gråvejr, steaks og fyrværkeri.
Det virkede absolut ikke som om, at der skulle gemmes krudt til ugen efter.
De var ved at springe hele byen i luften og kastede vildt om sig med heksehyl.

Smilene var lige så store som ølkanderne.