Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


GRENADA 2014

 


Med et areal på 344 km2 og et indbyggertal under 100.000 er Grenada blandt
de mindste lande i verden, men der venter masser af gode oplevelser og strande...


...i særklasse på den caribiske ø, der ligger lige nord for Trinidad og Tobago.

Vi boede ved Grand Anse Beach, der er Grenadas mest berømte strand, og den har
flere gange været med på diverse lister over verdens bedste strande. Billederne taler...


...vist for...


...sig selv!


To år gammel og begejstringen over at være på 
farten med sin mor og far er ikke til at tage fejl af.


Den vilde prins spæner af sted med sin bodyguard halsende efter.


På Grenada blev Bertram for alvor begejstret for sine badevingers...


...magiske egenskaber, og nu stod der svømning på programmet lige til sengetid.


Grenada var beboet af carib-indianerne, da Columbus kom forbi i 1498, og de
forsvarede øen tappert i over 150 år før det lykkedes franskmændene at overtage
magten og anlægge sukker- og kakaoplantager. I starten af 1700-tallet byggede...


...franskmændene Fort Royal, men da englænderne smed dem på porten i
1763 blev navnet ændret til Fort George for at hædre deres egen konge George III.
 
Udover den historiske betydning, så er Fort George en oplagt attraktion at besøge,
da man fra fortets top får en fremragende udsigt over byen, havnen og hele lagunen. 


Bertram skulle lige tjekke, om der var...


...rester af krudtslam i kanonerne og fortsatte herefter...


...turen rundt på det spændende fort med sin seje hat.

Grenada løsrev sig fra briterne i 1974 og fem år senere tog et kommunistisk styre
magten med etablering af tætte forbindelser til Cuba og Sovjetunionen. I 1983 havde
USA fået nok af uroen i deres "baghave" og greb militært ind sammen med en række
andre caribiske stater. Krigen varede blot seks dage, og siden har Grenada været demokratisk.
 
Udover at være hovedstad på Grenada, så er St. George også en af de mest
charmerende byer i Caribien med sine mange velholdte og pastelfarvede huse.


I 2004 kom orkanen Ivan forbi Grenada med vindstød på op til 270 km/t., og den
blev en af de værste området nogensinde har oplevet. Orkanen Ivan kostede adskillige
menneskeliv og forårsagede store ødelæggelser, og det tog en del år før øen for alvor var
på fode igen. Denne praktiske information hang på indersiden af værelsesdøren på hotellet.


Med en blomst i hatten og en bamse i favnen charmerer Bertram sig ind alle steder.


Grenada er en af verdens største producenter af muskatnødder, og alle hotellets...


...bede var dækket af skaller fra det eksotiske krydderi. Muskatnødden indeholder
hallucinogene stoffer, der ved indtagelse i større mængder, kan virke euforiserende.


I samme bed sad denne krabat og slikkede solskin.


Jeg smed en flaske på ryggen for at bruge en fomiddag under overfladen, og...


...Bertram var taget med ned på stranden for at vinke farvel, men...


...det kostede alligevel et par tårer at skulle undvære farmand i nogle timer.


Grenada blev i 2006 et populært sted at dykke, da man opstillede verdens første 
undervandsskulpturpark med en række forunderlige kunstværker, hvor rundkredsen...


...med 26 skulpturer, der holder hinanden i hænderne, er den mest berømte.


De er lavet af materialer, som havets organismer nemt kan fæstne sig til, og...


...den "dybere" mening er, at kunstværkerne over årene skal udvikle nye...


...farver og formationer. Undervandsudstillingen foregår 4 til 8 meter
under overfladen, så det er også muligt at opleve den med maske og snorkel. 


Udbyttet bliver dog uden tvivl større med en flaske på ryggen, så...


...der er god tid og luft til at nærstudere fænomenet og køre på undervandscykel. 


Ifølge dykkerinstruktøren, så udviser de kvindelige dykkere 
altid en særlig interesse for koralformationerne i dette område...hø, hø!


Vi kom også forbi en smilende moræne, og...


...en flok sælsomme blæksprutter, men dykningen på Grenada vil primært blive husket
for undervandsskulpturparken, der gjorde oplevelsen både anderledes og underholdende.


En pragtfuld dag i Caribien gik på hæld, og...


...til smagen af en kold Shandy fulgte vi...


...solen stige ned i havet.
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!