Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


EL SALVADOR 2015 (september)

 

Den lille mellemamerikanske republik er geografisk kun halvt så stort som Danmark,
men landet er spækket med flotte vulkaner og lavamarker, at det må være en drøm for
enhver vulkanolog at besøge El Salvador. Er du født med en vandrekæp i hånden, så vil du også blive svært begejstret for landet, da der er talrige uspolerede nationalparker at slide sine såler i.

El Salvador betyder "Frelseren" og ham har de ofte haft brug for de senere årtier,
hvor befolkningen både har været plaget af en blodig borgerkrig og adskillige vulkanudbrud.    


Den bedste oplevelse for os i El Salvador var synet af Coatepeque, der er en kratersø 
beliggende i helt vidunderlige omgivelser med en række andre vulkantoppe omkring sig.


Coatepeque ligger halvanden times kørsel fra San Salvador, og du skal huske...


...badetøj, da kratersøen er skøn og forfriskende at hoppe i.

Sammenlignet med andre lande i regionen som Costa Rica og Guatemala, så kommer der 
meget få turister til El Salvador, så det er intet problem at finde en plads til sit badehåndklæde.


Der ligger en række mondæne palæer langs søbredden med nogle enorme terrasser ude
i vandet. El Salvador har mange fattige mennesker, og så er der få meget rige familier,
der besidder hovedparten af landets opdyrkede arealer. Under borgerkrigen kæmpede den
nationale oprørsbevægelse blandt andet for en mere ligelig fordeling af de økonomiske ressourcer.


Vi havde planlagt at bestige Santa Ana vulkanen, der ligger lige ved siden
af Coatepeque, men vejret var desværre ikke med os fra morgenstunden, hvor... 


...tågen hang, som en tung dyne over hele området, og...


...det eneste, der "lugtede lidt af vulkan" var bunken af lavasten for vores fødder.


Eneste farverige indslag i tågen var disse fine...

...klokkeblomster. Der findes over 2.000 forskellige slags klokkeblomster,
og de gror og trives lige fra troperne til de mest polare egne af vores verden.


Hovedstaden i El Salvador er San Salvador, hvilket den har været siden 1841,
hvor Den Mellemamerikanske Føderation gik i opløsning. Godt en tredjedel af landets
syv millioner indbyggere bor i San Salvador, hvor en stor del af dem lever i fattigdom.


Ved Plaza Barrios findes den nye nationale katedral, der stod færdig i 1999.
Siden har både Paven og Barack Obama været et smut forbi og beundre den.


Plaza Barrios er et hyggeligt sted at betragte de lokale, og så minder den lidt om...


...Rådhuspladsen i København med lige så mange knurrende duer.
Peter sørgede for, at de fik lidt motion i middagsheden, mens jeg rettede...


...linsen mod denne fine ældre indianerkvinde foran nationalmuseet. Området har
været beboet af Maya indianere i tusindvis af år, men de blev pint og plaget, da den
spanske kolonimagt erobrede landet i 1524 i deres søgen efter forekomster af guld og sølv.


Ikke langt fra Plaza Barrios ligger den særprægede Rosario kirke, der blev
opført i 1970'erne og mest af alt minder om en flyhangar. Kønnere bliver det... 


...ikke at kaste et syn på landets regeringsbygning, der ligner et nedslidt socialt boligbyggeri.
El Salvador er en demokratisk republik med en folkevalgt præsident, der vælges for fem år.


Borgerkrigen sluttede med indgåelse af en fredsaftale i 1992 efter 12 år med
heftige kampe mellem militærdiktaturets tropper og oprørsbevægelsen, FMLN.

På trods af korruption og nationale spændinger, så er landet i dag trygt at rejse rundt i.
Men som så mange andre steder i verden, så skal man være påpasselig i de større byer. 


Efter nogle fine dage vinkede vi farvel til vulkanernes land
og fløj videre til Honduras, som du kan læse mere om HER.
 

 
EL SALVADOR 1998 (december)

 


Grænsebygningen ved Mellemamerikas mindste land, hvor hovedstaden 
hedder San Salvador. Vi var der blot et enkelt døgn, og der skulle gå 17 år
før jeg kom tilbage og ydede det lille vulkanland rejsemæssig retfærdighed.

 


Hva' søren...penge kan åbenbart gøre dig lykkelig!
Herudover var det en oplevelse at futte rundt i et supermarked og...

 


...handle ind til verdens kedeligste aftensmad.

 

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!