Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


CUBA 2009

 
Cuba er Caribiens største ø med seværdigheder nok til mindst en måned.
Vi havde 14 dage til rådighed og koncentrerede os om den vestlige halvdel med
udgangspunkt i Havana, der er en fascinerende, forfalden, slidt og charmerende by. 


På trods af misligholdelsen af byens kvarterer, hvor en tredjedel af alle 
huse er ved at styrte sammen, så er der masser af glæde og baseball i gaderne.
 

I den anden ende af skalaen ligger Havanas mest fornemme bygning, det mægtige
Capitolio, der fra sin opførelse i 1929 og frem til revolutionen i 1959 var regeringssædet.
 

Arkitekten, Raynieri, hævder at have hentet inspiration fra Pantheon bygningen i
Paris og ikke fra Capitol Hill i Washington, hvilket han gør klogt i at holde fast ved,
så længe landet regeres som en autokratisk etpartistat af det kommunistiske styre.


I foyeren bliver du mødt af verdens tredje største indendørs statue, der er
15 meter høj og vejer 49 ton. Den er støbt i bronze og dyppet i 22 karat guld.
 

Det cubanske svar på den thailandske tuk-tuk er til at få øje på i bybilledet.
 

Vidste du, at Antonio Banderas tjener lidt ekstra skejser ved at køre coco-taxi i Havana?


De nære relationer til det tidligere Sovjetunionen fornægter sig ikke.
Det myldrer med rustne og knap så driftsikre Ladaer overalt på Cuba, og vores
chauffør måtte i dette tilfælde ud og pille lidt ved motoren inden vi kunne trille videre.


I den gamle del af Havana ligger byens mest berømte bar, El Floridita.
Her blev Frozen Daiquiri opfundet i 1930'erne men de fornemme tjenere... 


...i deres røde uniformer serverer også velmiksede Mojitos.
Hovedingrediensen i begge drinks er naturligvis den udsøgte cubanske rom.
 

El Floridita var en af Ernest Hemmingsways foretrukne barer.
Den tørstige nobelprisvindende forfatter hænger nu nonstop i baren i form af
en bronzestatue og ses hyggesludre med Fidel Castro på billedet i baggrunden.
 

Apropos Fidel Castro, så har han foran det amerikanske interessekontor anlagt
Den Antiimperalistiske Plads og opstillet 138 flagstænger. De skal skygge for den
lysavis på bygningen, der til tider spreder frihedsbudskaber fra landet få kilometer
mod nord. En manifestation, der siger alt om de to landes yderst anstrengte forhold.
 

Hundredvis af mennesker ventede denne formiddag i kø for at ansøge om visum på
det amerikanske interessekontor, der ses midt i billedet med flagstængerne bag ved.
Ligner ikke umiddelbart en struktureret kø, men alle ved præcis, hvornår det er deres tur.


Alene i Florida lever over 800.000 eksilcubanere, og mange forsøger at komme
ud af landet, da mulighederne for at skabe sig en tilværelse over middel er for
vanskelig under det kommunistiske styre. Cubanerne kan være stolte af et land
uden nævneværdig kriminalitet, uden problemer med narko og de har opbygget et
yderst velfungerende skole- og sundhedsvæsen. Men som dette billede symboliserer,
så er der for få varer på hylderne og behovet for større åbenhed og reformer er tydelig.


Intet besøg i Havana uden en tur på Revolutionsmuseet, hvor man bid
for bid kan stykke landets dramatiske og betydningsfulde historie sammen.


Skulle vel ha' haft et spejlreflekskamera til sådan et billede? ;-)


Udover udstillingen indendøre med tusindvis af billeder og alverdens effekter,
så er samlingen af militært isenkram i den bagvedliggende have interessant. 
 

I en glasmontre er den legendariske"Granma" udstillet, som var den lystyacht,
der i 1956 sejlede Fidel Castro, Che Guevara og 80 andre revolutionærer fra Mexico til
den cubanske kyst. De gemte sig på øen, opbyggede sympati blandt de lokale og tre år
senere lykkedes det på heroisk vis at vælte diktatoren, Baptista. Revolutionen var født.


De tre markante og revolutionære skikkelser med Fidel Castro til venstre,
en smilende Che Guevara til højre samt Raul Castro i midten. Sidstnævnte 
overtog formelt præsidentembedet fra sin bror i 2008 - og fyldte 80 år i 2011.


Når du kører rundt på Cuba er der god underholdning i form af regeringens
evindelige propaganda i grøftekanterne. Alverdens slogans om revolutionens
fortræffeligheder, socialismens retskaffenhed, kapitalismens fordærv og ikke
mindst billeder og atter billeder af Fidel Castro og i særdeleshed Che Guevara.


Che Guevara er martyrernes superstjerne på Cuba og et ikon for den politiske
venstrefløj i resten af verden. Han er født og opvokset i Argentina men ligger...


...begravet i Santa Clara på Cuba, da det var her han ledede det afgørende slag
under Fidel Castro i 1958. Da Che Guevaras tropper havde indtaget byen gik der
blot 12 timer før den siddende diktator, Baptista, flygtede ud af landet og overlod
magten til den kommunistiske revolutionshær. Che Guevara havde i årene efter...
 

...flere betydelige poster i regeringen men valgte i 1967 at samle sit gevær påny
og drage til Bolivia. Her kæmpede han heroisk i junglen sammen med den lokale
guerillabevægelse men blev 9. oktober 1967 fanget og henrettet af de bolivianske
myndigheder. Det udløste stor landesorg i Cuba og mange andre steder i verden. 


Fred og idyl ved mindesmærket og den berømte jernbaneoverskæring
i Santa Clara, hvor Che Guevara og hans tapre mænd afsporede et tog ved hjælp
af en bulldozer og molotovcocktails for derefter at nedkæmpe Baptistas tropper.


Livet i Santa Clara er i dag knap så dramatisk, hvor det primært er hestevogne,
der triller stille rundt i de brostensbelagte gader. Afbildingen af Che Guevara på
min t-shirt er oprindeligt et foto taget af cubaneren Alberto Korda til en begravelse
i Havana i 1960. Motivet er i dag verdenshistoriens mest reproducerede fotografi.


En af de helt store oplevelser på Cuba er deres vidtforgrenede system med
"Casas Particulares". Det er familier, der åbner deres hjem og tilbyder turister
kost og logi for en beskeden sum - i forhold til et almindeligt hotel. Der findes
tusindvis af dem overalt i landet, og det giver en god mulighed for at komme tæt
på cubanerne og forstå deres tanker og tilværelse i det kontroversielle samfund.


På din vej rundt på Cuba vil du se tusindvis af blaffere stå vejkanten og samle
sig under broer, hvis det skulle regne. Ifølge cubansk lov, så skal alle statslige
køretøjer tage blaffere med, hvis der er plads i bilen. Vi bidrog til fællesskabet
hist og pist velvidende, at deres offentlige infrastruktur er håbløst utilregnelig. 
 

Få af de gamle amerikanerbiler på Cuba er så velholdte som denne Dodge.
 

Ingen moderne biler kan hamle op med sådan en øse, når parametret er charme.


Den bilglade Lunddal slikkede sig om munden - og svedte på sædet!
 

Næsten mere kunst end et køretøj.


Bilerne stammer fra før USA's handelsblokade i 1961, og er på den måde mere
end noget andet et tegn på, at udviklingen nærmest har stået stille i over 50 år.
Der kommer hverken europæiske eller asiatiske biler til øen eller for den sags
skyld reservedele til alle deres oldsmobiler, så cubanerne er blevet skrappe til at reparere Pontiacs, Buicks, Cadillacs og mange andre klenodier på alternativ vis.
 

På Cuba skal du være forberedt på, at mange ting ikke fungerer optimalt, og at
du vil opleve et absurd bureaukrati, der kan få selv den mest tålmodige sjæl til at
eksplodere - om ikke andet af grin. Simple ting kan tage evigheder i dette land.

I dette tilfælde henvender jeg mig til den smilende pige for at få udleveret et par
håndklæder til brug ved resortets pool. Hun siger, at det kræver, at jeg går de 500 meter
op til receptionen for at betale et depositum og få udleveret en voucher, som hun skal ha'.
I receptionen er de fire personer om at bøvle rundt, og det virker som om, at det er første
gang nogensinde, at de har skulle udfylde en voucher. Det lykkedes omsider, men da jeg
kommer retur til håndklædehytten, så fortæller hun mig, at der ikke er flere håndklæder...!
 

Eventuelle frustrationer kan skylles ned med en flaske Havana Club til 15 kr.,
mens du overværer det berømte Tropicana Show. En klassisk cubansk kabaret... 
 

...der både kan ses i Havana og i Matanzas få kilometer fra Varadero,
hvor de fleste turister opholder sig. Min dobbelte anbefaling skal lyde, at se
showet i Havana og holde sig langt væk fra Varadero, der intet har med det
autentiske Cuba at gøre. Brug tiden i pragtfulde byer som Vinales og Trinidad,
og nyd i stedet de rigtig skønne strande ved Maria La Gorda og Playa Ancon. 


Køreturen fra det centrale Santa Clara til Trinidad i syd går gennem et
bjergrigt landskab, der tager lang tid at passere, da vejene er fyldt med huller.
Her har vi udsigt over den sidste del af bjergene med det caribiske hav i baggrunden.
 

Trinidad i provinsen Sancti Spiritus er en af de mest velholdte og charmerende
byer i hele Caribien og ganske fortjent med på UNESCOs Verdensarvsliste med...


...sine mange historiske bygninger og interessante kvarterer.


Herudover er byen en afslappende oase med salsa og gadesang lige til...


...solen dykker ned i horisonten.
 

Få kilometer syd for Trinidad ligger en af Cubas bedste strande, Playa Ancón.
 

Er du til all inclusive hoteller, så findes der masser af dem på Cuba. Vi var på 
et par stykker, hvor det kulinariske ikke imponerede men faciliteterne var gode.
 

Sikken majestæt i vejkanten.
Nogle træer er bare sejere end andre træer.


Mange har kigget skeptisk, når jeg har fortalt om oplevelsen mens endnu flere har 
skreget FOTOMANIPULATION ind i mit ansigt, når de har set ovenstående billede.
Men den er altså god nok. Jeg surfer simpelthen gennem vandet på to delfinsnuder!
Du kan finde mere information om Delfinario de Cienfuegos her på Tripadvisor.


Har været i vandet med trænede delfiner i Israel og ved Palau, men det blev på alle
måder overgået på Cuba. Forholdene for delfinerne var fantastiske, der var meget
få turister i området, og så havde man ikke mindst rigtig god tid i vandet med dem.   
 

De sang for os, grinede af os, kyssede os, skubbede til os og flere gange endte
løjerne ud i intense vandkampe, hvor vi ikke sejrede en eneste gang. Feje hold!
Gå ikke glip af denne Toplevelse, hvis du er på Cuba - og ikke har delfinskræk.
Det ligger i den skønneste mangrove ud til havet kun få kilometer fra Cienfuegos.


Som det kan ses, så er det muligt for delfinerne at svømme ud på åbent hav,
hvis de har lyst, da hegnet ikke er højere end, at de nemt kan hoppe over det.


Men de er åbenbart så glade for at lege "surfbræt" med deres instruktører,
at de troligt bliver i området. Ganske ufatteligt, hvad de kan trænes til at gøre!
 

Spektakulær solnedgang ved Cienfuegos, hvor nattelivet...
 

...i den grad kan anbefales. Fantastisk disco-salsafest på El Benny.
 

Den minimale handel med andre lande begrænser udvalget, når du går i baren.
Mange steder serveres kun de to lokale øl, Cristal og Bucanero, samt drinks med rom.
 

Har parkeret vores fine blå øse og er flyttet ind hos endnu en lokal familie.
Denne gang i bjergbyen, Vinales, hvor en af attraktionerne er at komme med...


...de cubanske cowboys ud i tobaksplantagerne.


I dette område dyrkes verdens bedste tobak, der bruges til at rulle de
legendariske cubanske cigarer. Egnens mikroklima er simpelthen ideelt til
formålet, og man kan sige, at cigarer er for Cuba, hvad vin er for Frankrig.
 

John F. Kennedy, der satte stor pris på cubanske cigarer, skulle efter sigende
have bedt sin pressesekretær om at købe 1.200 eksemplarer d. 6. februar 1962.
Dagen efter vendte han tilbage med cigarerne og Kennedy skrev herefter under på at
starte handelsembargoen, der gjorde det forbudt at importere cubanske varer til USA.
 

Til de fineste cigarer anvendes toppen af planten, hvilket også gør sig gældende
for Cohiba, der er den mest berømte af dem alle. Oprindeligt var det Fidel Castro,
som spurgte en af hans bodyguards, hvilket mærke han røg, da cigaren efter
præsidentens mening duftede godt. Han svarede, at de blev rullet af en af hans
venner, hvorefter Fidel gjorde denne til sin personlige "cigar-ruller" og startede
en produktion, der udelukkende forsynede de højtstående officerer i regeringen.

Cohiba blev rullet under strenge sikkerhedshensyn, da Fidel frygtede, at CIA skulle
forgifte hans cigarer, og produktion til offentligheden blev først frigivet i 1982.
Af helbredsmæssige årsager stoppede Fidel Castro i august 1986 med at ryge.
 

Langt ude på Carlos Tyndskids marker gjorde vi stop ved en lille hytte,
hvor vi fik serveret friskplukkede grapefrugter mens tobaksavleren gik... 


...i gang med at rulle en smagsprøve.


Fornemmelsen af at være på Cuba kulminerer.


Lunddal gav mig pludselig et ubehageligt lumsk smil,
som var han med i Brokeback Mountain. Jeg skyndte mig...


...at ride væk fra ham!


Hverken i Pinar del Rio eller i Havana fik vi set den industrialiserede produktion
af cigarer, da de statsansatte i denne branche havde ferie de to første uger af året.
Men således ser Partagas fabrikken i Havana ud. Den har været i gang siden 1845.


Mange af de over 11 millioner cubanere lever som danskerne gjorde i begyndelsen
af 1900-tallet med et ualmindeligt primitivt landbrug. Muligheden for et opråb eller 
protester er dog begrænset, da der hverken er ytrings- eller pressefrihed i landet.
 

Brugte de sidste dage på den aller vestligste spids af øen,
hvor idylliske Maria La Gorda primært trækker dykkerentusiaster til.
 

Havde tre glimrende dyk med rigtig fin sigtbarhed, men deres lemfældige omgang med
det noget slidte udstyr skal man være opmærksom på. Sørg for at tjekke alt dit udstyr
grundigt med din buddy inden I hopper i baljen. Det er for sent at gøre det "manjana" ;-)


På vej hjem fra dagens dyk blev fiskestangen sat bag på båden og ikke...


...længe efter var der bid. Blinket var hapset af et
fint eksemplar af den geddelignende rovfisk, barracudaen.


Barracudaen kan blive over halvanden meter lang og bider af og til mennesker.
Det gør formodentligvis rimelig naller med de bisser denne krabat kan fremvise.


Tak til Cuba for nogle vidunderlige uger og masser af herlige oplevelser.
Og se så at få sat gang i demokratiet, når de gamle revolutionærer er kradset af!
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!