Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


BARBADOS 1999 & 2014

 

Af alle øerne i Caribien er Barbados den, der ligger længst mod øst, hvilket har
den praktiske effekt, at det populære feriemål stort set er forskånet for de hidsige
tyfoner, der med jævne mellemrum plager regionen. Øens vestkyst tiltrækker langt de
fleste turister med den ene kridhvide paradisstrand efter den anden, men en af mine... 


...favoritter ligger på den sydøstlige side af øen og hedder Crane Beach. 
Stranden er i flere sammenhænge nævnt, som en af de absolut lækreste i verden
med det fineste pulversand, og når man lader sit blik glide ud over havets utrolige...


...farve, så tror man dårligt sine egne øjne.
Crane Beach er indiskutabelt en strand i verdensklasse.


Om denne bodyboarder er i verdensklasse, ved jeg ikke, men...


...han havde virkelig god plads at boltre sig på.


Knap så meget plads var der i børnepoolen, hvor Bertram tog sin første surf lektion.
 

Vi boede på Hilton ved Needhams Point, og udsigten fra vores værelse fik os...
 

...til at overveje at emigrere!


Før Hilton og badegæsterne indtog Needhams Point var det soldaterne på det
gamle kanonfort fra 1700-tallet, der nød udsigten over det Caribiske Hav, som...


...Bertram agerede livredder ved, når mor og...


...far var ude at plaske.


Barbados var ubeboet frem til 1627, hvor briterne gik i land og koloniserede
øen efter alle kunstens regler med slaver og sukkerplantager. Selvstændighed
blev først en realitet i 1966 efter årtier med gradvise reformer og politiske tilløb.
 

Barbados er en del af øgruppen De Små Antiller, der ligger som en smuk bue af
øer mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet. De er alle af vulkansk oprindelse.


Ikke det værste sted at være strand-strømer. Barbados er mindre end
Bornholm, men der alligevel omkring 300.000 indbyggere at holde øje med. 


Der er masser af sol året rundt på Barbados men også masser af kortvarige
tropiske byger, hvor turisterne trækker i ly under parasollen for minuttet efter...


...at være tilbage på liggestolen.


Hvis det er den nye bademode for herrer, så foretrækker jeg at være umoderne!


Bertram har efterhånden mødt mange søder piger på vores rejser, men dog ingen
så pågående som denne britiske charmetrold, der ville vide, om han gemte noget i
bleen, der var værd at prale med. Bertram skyndte sig at trække i sin badedragt og...


...spænede over til sin mor, der ventede med favnen fuld af milkshakes.


Superstjernen og sangsilden Rihanna er fra Barbados, hvor hun boede...


...med sine forældre og to brødre i dette fine hus i hovedstaden, Bridgetown. 

Den talentfuld sangerinde droppede ud af gymnasiet og tog som 16-årig til USA for at
udleve sin drøm foran mikrofonen. Et par år efter kom Rihanna til audition for Jay-Z,
der omgående lagde en pladekontrakt på bordet og sendte hende mod stjernerne.


Efter Rihannas enorme succes med over 100 mio. solgte albums på verdensplan,
er familien flyttet fra huset, der dog for altid vil være kendt som en del af kvarteret, hvor øens største berømthed voksede op. I 2008 udnævnte landets premiereminister
den 22. februar til officiel "Rihanna Day", hvilket er to dage efter hendes fødselsdag.


Rihanna er den soloartist i verden, der på kortest tid har haft 10 sange øverst
på den amerikanske hitliste. Det tog hende under fem år at sætte sig på den rekord.

Tryk på billedet og se Rihanna gøre reklame for sin fødeø.
Kan dog ikke ses på visse smartphones.


Bridgetown ligger billedskønt med en lækker strand helt ind til byens centrum,
og den koralmønstrede havbund fuldender indtrykket af en hovedstad i Caribien.


Vi byttede for et par timer strandlivet ud med en strøgtur i centrum, der... 


...har flere fine seværdigheder som deres gotisk inspirerede parlament og...


...en hyggelig havnefront, hvor...


...Bertram drak sig halvsnaldret i Gustavs yndlingsrom. Desværre blev...


...han uartig og uvenner med sin mor, men inden...


...solen gik ned, var de blevet gode venner igen :-)


Sidste skud inden sengetid.


En anden udflugt gik til denne blomsterkumme, hvor Bertram havde spottet et...


...grønt firben, og flere gange dagligt lød bønnen: "Mig besøge lille dyr?".

I 2008 fandt et amerikansk forskerhold verdens mindste slange på Barbados,
der er under 10 cm. lang og i øvrigt ufarlig. Samme forskerhold har også fundet
verdens mindste firben i Den Dominikanske Republik og verdens mindste frø på Cuba.

 
Barbados blev krydset af som Bertrams land nummer 11, hvilket bestemt er...


...godkendt efter lige at have fejret sin 2-års fødselsdag. Han klarede de 10 timer over
Atlanten helt eksemplarisk, og insisterer nu på selv at trække sin flotte mariehøne-kuffert.

 

 

                                                         BARBADOS 1999

Vores ugelange ophold på Barbados blev præget af den skæbne der mødte os få minutter efter, at vi var steget fra borde. Vi blev passet op af en europæisk lignende gut, Lindsay, der tilbød os at leje en del af hans villa for en beskeden sum. Det tilbud slog vi til på, og vi fik gennem Lindsay præsenteret masser af sjove mennesker og oplevet nogle lokale sider af Barbados, som vi ellers ikke var kommet til ved at bo på et hostel eller hotel.

 


Lindsay designede t-shirts og havde et billede
af Prinsesse Diana, der bar en af hans kollektioner.

 


Tyske Michael boede ligeledes i villaen og en enkelt episode vil aldrig blive glemt.
Jensen kommer hjem i en stor brandert, og mens han står og tisser kommer han
til at vælte Michaels tandbørste ned i kummen. Han fisker den op og vil rense den
dagen efter. Da vi vågner næste morgen står Michael og børster tænder!

 


Der bor små 300.000 barbados'er på øen,
som er en af de øer i Caribien, der får mest sol og mindst regn.

 


Abeskøn udsigt.

 


Smilet stivnede få minutter efter.
Vi parkerer bilen et ganske øde sted for at gå en kort tur og nyde udsigten.
Fortrydeligvis efterlader vi en taske på bagsædet, så da vi vender retur er en rude
smadret og tyven har blandt andet taget vores videokamera og min dagbog :-((((

 


Tragikomisk, at dette billede tages samtidig med, at vores bil er
ved at blive røvet. Det er den værste oplevelse, vi har været ude for.
Men der er virkelig fabelagtige strande på øen, så et gensyn er ikke udelukket.

 

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!