Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


POLEN 2010



Warszawa blev oplevet på kryds og tværs i denne blikkasse fra kommunismens tid,
hvilket satte fint kolorit på en by, hvor det ikke just vrimler med velkendte attraktioner.


Bilen var indvendigt pyntet med propagandaplakater fra perioden med sovjetisk
kontrol, hvor kapitalismen blev farverigt karikeret som et ødelæggende skadedyr.
Polen afskaffede det kommunistiske styre i 1989 efter flere år med politiske kampe.


Når vores engagerede guide ikke skulle ordne problemer med motoren, kunne han 
berette, at hele 85 % af hovedstaden blev systematisk smadret under 2. Verdenskrig.


Ved genskabelsen af Warszawa har man forsøgt at følge de gamle byplaner,
men Stalin fandt plads til en smule ny arkitektur og byggede denne skyskraber
på 231 meter tilbage i 1955. Polakkerne har hadet den lige siden, da bygningen for
dem er et symbol på den sovjetiske undertrykkelse. Det siges i byen, at den bedste
udsigt over Warszawa får man kun fra "Stalins Højhus", fordi det er det eneste sted,
hvor man kan slippe for synet af den. Det er polsk hverdagshumor, når det er bedst!  


Vil du have en anderledes og original kulinarisk oplevelse, så prøv et måltid
på en Mleczny Bar (Mælkebar). Kommunisterne åbnede et utal af disse cafeterier
tilbage i 60'erne, så arbejderklassen havde et billigt sted at få et nærende måltid.


Fik serveret den ene blege specialitet efter den anden, og...


...efter en tallerken af disse har man fået fedtstof nok til at klare den dag.


De fleste Mælkebarer gik konkurs, da kommunismen faldt og statsstøtten ikke
længere blev opretholdt. En del af dem modtager fortsat støtte fra den polske stat, og det skulle efter sigende stadig være muligt at finde en Mælkebar i næsten hver eneste by i Polen. 
I dag er det primært ældre, hjemløse og studerende (+turister), der spiser på en Mleczny Bar.


Drømmen om et polsk baggårdsbryllup i regnvejr går i opfyldelse for dette par.


Radziwill Paladset er præsidentens officielle residens og almindeligvis et sted,
hvor man blot beundrer de flotte bygninger og statuer. Det blev der i den grad
lavet om på i april 2010, hvor Polen oplevede en tragedie, der fyldte hele pladsen...


...med tusindvis af blomster og skabte polsk landesorg.


Landets præsident, Lech Kaczynski, omkom ved et tragisk flystyrt i Rusland
sammen med sin kone, viceudenrigsministeren, hærchefen, centralbankchefen
og en lang række andre fremtrædende medlemmer af det politiske system.


Ingen af de 96 personer ombord på flyet overlevede styrtet, og der gik ikke
mange dage før konspirationsteorierne blomstrede. Mon russerne stod bag?


Lech Kaczynski blev præsident i 2005 og havde en fortid som rådgiver for den
karismatiske aktivist og elektriker fra Gdansk, Lech Walesa. Han grundlagde i 1980
den første uafhængige fagforening i østblokken og modtog i 1983 Nobels fredspris.


Jaroslaw Kaczynski er tvillingebror til den omkomne præsident og ses her med
sin kone til begravelsen 18. april 2010. De to brødre ledede sammen det stærkt
konservative Lov & Retfærdighedsparti, som de stiftede i 2001. Efter flystyrtet...


...stillede Jaroslaw op ved præsidentvalget, men sympatien efter tabet af
sin bror var ikke nok til at få ham valgt. Bronislaw Komorowski kunne formelt
overtage det polske præsidentembede 6. august 2010 efter to afholdte valgrunder.


Skulle du have fået lyst til at køre i blå minibus, spise blege specialiteter,
høre om byens sorte dage og et par kommunistrøde anekdoter, så klik på
www.adventurewarsaw.pl.  


To dage er gået med regn og gråvejrseventyr i Warszawa.
Næste stop på sommerferien 2010 var et solbeskinnet Ukraine.



POLEN 2009



Det var en modbydelig oplevelse at besøge Auschwitz Birkenau, der består
af tre KZ-lejre og er beliggende 60 km. vest for Krakow. For halvanden million 
fanger var livet ved at være slut, når deres godstog kom til disse skinners udløb.


Heinrich Himmler, øverstbefalende for Gestapo, besluttede at gøre Auschwitz til
centrum for den totale udslettelse af jødedommen, da det geografisk lå godt placeret.
Himmler begik selvmord før krigens afslutning efter at være kommet på kant med Hitler.


SS-kommandanten, Rudolf Höss, slog disse frygtede jernporte op i juni 1940. 
I januar 1945 kom russernes røde hær og stoppede de systematiske udryddelser. 


Togene kom til fra hele Europa, hvor fangerne var låst inde og stuvet sammen
under så kummerlige forhold, at mange døde af sult og udmattelse undervejs.


Kvinder, børn, gamle og svage blev kørt direkte til henrettelse i gaskamrene,
hvilket var over 2/3 af alle deporterede til Auschwitz. De stærke kom i arbejdslejre
og mødt med nazisternes velkendte mundheld og sadistiske løgn: "Arbeit Macht Frei".


Lejrens orkester spillede for fangerne hver morgen, når de gik til og fra arbejde.
Musikken hjalp til, at de udmattede skæbner kunne gå i takt og blive talt op af SS.


Det lykkedes kun ganske få fanger at flygte fra Auschwitz,
hvor to elektriske pigtrådshegn og en høj betonmur skulle forceres.


Danmark brød Samarbejdspolitikken med tyskerne i august 1943.
Herefter blev omkring 6.000 danskere sendt i KZ-lejr eller fængslet i udlandet.


De mange barakker husede op til 120.000 indsatte, der blev sat til tvangsarbejde
i den tyske industrimaskine med bl.a. produktion af våben, kul og kemiske produkter. 


Barakkerne i Auschwitz II var oprindeligt hestestalde, som tyskerne fik fangerne til at
ombygge. De overnattede op til 1.000 i en stald som denne med otte mand i hver køje.


"SEI RUHIG!" står der på væggen, hvilket betyder "TI STILLE!". 

Et minuts stilhed for hvert offer i Auschwitz ville betyde to år uden en lyd!


Alt for lidt mad, alt for hårdt arbejde og alt for kummerlige forhold tog livet af
omkring 200.000 fanger. Den gennemsnitlige levetid pr. fange var kun tre måneder.


Mod slutningen af krigen indstillede nazisterne gasningerne og forsøgte at
slette sporene efter deres årelange forbrydelser. Krematorier og gaskamre blev
sprunget i luften, men der eksisterer enkelte fotos af de forfærdelige bygninger.


Gasningerne foregik ved at genne alle de afklædte mennesker ind i kammeret
med en forklaring om, at de skulle i bad. Herefter blev dørene hermetisk lukket
og giftgassen, Cyklon B, blev smidt ned gennem ventiler i loftet. Processen tog
en halv times tid, og herefter blev ofrene enten brændt eller smidt i massegrave. 


Siden 2. Verdenskrig sluttede har folkedrab i udryddelseslejre fundet sted i
Rwanda, Darfur, Cambodja og på Balkan. Hvor mon det vil foregå næste gang?


Værsgo at udtale denne by med fem konsonanter i rap.
Pszczyna ville have været en smule trist at skulle gætte i Lykkehjulet!


 

POLEN 2005

 


På vej ud i Østersøen for at besøge landet fuld af middelgode håndværkere.
Mine onkler ligner polakker men det er de altså ikke ;-)

 


Der var flag, sang og billige smøger omkring familibordet på båden. 

 


Lisbeth og jeg er klar til byvandring i den gamle pommerske stad, Gdansk.
Resten af familien er i så dårlig form, at de åbenbart allerede er sakket bagud.


Så et utal af gamle og endnu ældre kirker.
Jeg var mere fascineret af vores kvindelige guide, der havde skæg!

 


Blev standset på åben gade for at give vores mening om Gdansk.
Jeg fortalte, at jeg var Johnnies bodyguard og ikke havde set noget som
helst andet end ham hele dagen. Johnni er i dag en velkendt mand i Polen.

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!