Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


MONACO 2010

 
Monaco - Verdens næstmindste land
Fyrstendømmet er verdens næstmindste land kun undergået af Vatikanet,
men kan prale med at være det tættest befolkede med ca. 33.000 indbyggere
på under to km2. Skattefrihed kan skam få folk til at rykke ganske tæt sammen. 

Formel 1 i Monaco
Modsat et par andre europæiske miniputlande, så er det intet problem at få
sig et underholdende og oplevelsesrigt døgn i Monaco. Slet ikke, når der er ræs.
Formel 1 er verdens største årlige tv-begivenhed. Kun OL og VM i fodbold samler
flere foran flimmerkassen, men begge afholdes som bekendt kun hvert fjerde år.


Vi havde ikke på forhånd købt billet til begivenheden, men var heldige at møde
danske Eddie ved morgenbuffeten på vores hotel. Han fortalte begavet om de
forskellige tribuner og de bedste muligheder for at opleve det vilde gadeløb,
og vi endte med at købe to billetter gennem ham. Skal du bruge en engageret guide
til en raceroplevelse, så kan Eddie fra www.krejser.dk uden tvivl være behjælpelig.


Havde et herligt "multiview" med al aktiviteten i...


...pitten på vores højre side og...


...et flot syn over byen samt de utallige lystyachter på vores venstre side.


Flere af dem ligner nærmere huse i adskillige etager end både.


Inden løbet blev skudt i gang kom en lastbil rundt med alle kørerne på ladet.
En ny racerslagsang blev opfundet: "Skåååååål - og kom først i måååååål..." 


Kotume er det også, at Fyrst Albert II kører en runde og vifter
med det monegastiske flag. Sikkerhedsfolkene tog bønhørigt opstilling.


Sidder tusindvis af mennesker på de stejle skrænter, hvilket er med til at
skabe den fortættede og intense atmosfære omkring det traditionsrige racerløb.
Der er blevet afviklet Formel 1 i Monte Carlo siden den officielle start i 1950,
og den første danske kører var Tom Belsø i 1973, der nåede at deltage i fem løb. 


 Escuderia Ferrari er det eneste team, der har været med siden begyndelsen
i 1950, og det Fiat-ejede team er klart det mest vindende i Formel 1 historien.
Herudover har den italienske stolthed den mest flabede bil. En racer skal være rød!


Enig...?
På trods af, at man altid forbinder Ferrari med den røde farve og 90 % af de
solgte biler er røde, så er virksomhedens officielle farve gul. Det stammer fra
byen Modena, hvor grundlæggeren, Enzo Ferrari, i sin tid begyndte produktionen. 


Tilbage til løbet, der var krydret med adskillige dramatiske uheld.
På et tidspunkt måtte løbets Safetycar på banen, da et kloakdæksel var hoppet op.


Uheld var der også udenfor banen, hvor der blev
arbejdet ihærdigt med et Fanta-udslip på rækken foran os.


Efter de 78 omgange på den 3,34 km lange bane kunne de hårdtarbejdende
 mekanikere fra det vindende Team Red Bull spæne ned mod sejrspodiet, hvor...


...vi på storskærmen kunne se Mark Webber træde op på det øverste trin. 
Samtidig blev en af de mange udgåede biler smidt på ladet af den ventende lastbil.


Brasilianske Ayrton Senna er den mest vindende kører i Monte Carlo gennem
tiderne med seks sejre. Han blev dræbt 1. maj 1994 på Imola-banen i Italien.
I de godt 800 afviklede løb siden 1950 er ikke mindre end 24 kørere blevet dræbt.


Allerede få timer efter afviklingen af løbet er samtlige gader åbne for
den almindelige trafik igen. Her triller en af de utallige Ferrarier gennem det
berømte Loews-hårnålesving, der er det langsommeste sving af alle i Formel 1.


Mit første Formel 1 var i Malaysia tilbage i 2001, og skal jeg sammenligne
de to løb, så var oplevelsen i Monaco samlet set den mest intense alene af den
årsag, at det ræsende cirkus foregår midt i den lille by. Virkelig magisk stemning!   


Sportens officielle site er www.formula1.com.


Vores plan denne aften var blot at gnaske noget fastfood, men vi kom tilfældigt
forbi Le Louis XV. Et sted, der så ud til at kunne tilberede andet end cheeseburgere.


Viste sig, at restauranten er blandt de 22 i den franske Michelinguide 2010,
der har fået tildelt TRE STJERNER, og den stolte tjener hentede omgående...


...den berømte bog, da han fornemmede en umiddelbar dansk skepsis.


Maden var naturligvis fortryllende, men noget så simpelt som den...


...velassorterede brødvogn med smør på guldbakke vakte også begejstring.


En smule betuttet over de civiliserede forhold betragter Peter sine gnocchi blive 
hældt over med en grøn sauce. Mindede lidt om det kemiske stads Egon Olsen i sin
tid var ved at falde ned i. En sammenligning jeg i nuet valgte at holde for mig selv.


Tre stjerner gives for "ekstraordinær køkkenkunst, der er værd at rejse efter",
og er det maksimale antal i Michelinguiden. Den danske restaurant Noma har
haft to stjerner siden 2007, men blev kåret som Verdens Bedste Restaurant af
London Restaurant Magazine i 2010. På den liste er Le Louis XV drattet ned på
en plads som nummer 98 efter adskillige placeringer i top ti - og bronze i 2003.


Valgte til hovedret at stikke guldgaflen i en friskfanget kanin.
Måske en smule kannibalistisk at spise kanin, når man hedder Stampe til efternavn?


Kan ikke undgå at blive dybt imponeret over den omhyggelighed
og sans for detaljer, der bliver arbejdet med på stedet. Et kig rundt...


...i det smukke lokale gør ingenlunde oplevelsen ringere. 
Vi følte os som to priviligerede/snotforkælede prinser i Rokokotiden.


Det sidste kræs til sidebenene var heller ikke uden et par overlegne finesser.


Du kan være heldig at droppe forbi og få et ledigt bord eller være sikker 
på en storslået kulinarisk oplevelse ved at booke på www.alain-ducasse.com.


Restauranten ligger centralt placeret lige til højre for det berømte casino,
der også huser byens teater, opera og ballet. Bygningen har været kulisse,
når James Bond skulle redde verden i "Never say never again" og "Goldeneye".


Indbyggerne i Monaco har ikke adgang til casinoet, og der var omhyggelig
registrering af alle besøgende - og som ventet forbud mod at fotografere derinde :( 

Monaco er på mange måder et betagende sted og absolut et besøg værd.
Ikke mindst, når det lille land sitrer af spænding i forbindelse med Formel 1.
Læs selv mere om fyrstendømmet på www.visitmonaco.com.

 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!