Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


IRLAND 2010

  
Irsk Guinness
På en rejse til Irland vil du på et tidspunkt havne på en af landets 9.000 pubber,
hvor der hersker en stolt ølkultur og flagskibet er den verdensberømte Guinness.

Den mørke stout med den cremede top skal efter tapning stå og trække et par
minutter inden servering. Arthur Guinness bryggede den første af slagsen i 1759,
og fik ikke færre end 21 børn. Tre af sønnerne gik i faderens ølbryggende fodspor.
 

Irlands ældste pub fra 1198 ligger centralt i Dublin. Her havde vi nogle herlige
timer i godt lokalt selskab, hvor alle emner fra landets økonomiske problemer 
til morgendagens spændende rugbykamp mod franskmændene blev debatteret.
www.brazenhead.com


Er du mere til whiskey end øl, så slå et smut forbi det gamle destilleri i Dublin,
hvor historien om landets mest populære af slagsen, John Jameson, bliver fortalt. 


De første spor af whiskey stammer fra Kina, hvor den blev brugt som medicin.
Whiskey fremstilles af korn på samme måde som øl men destilleres herefter.
Bryder mig personligt ikke om at drikke whiskey on the rocks, så de efterfølgende
smagsprøver blev skyllet ned med tranebærjuice, hvilket smagte overraskende godt.

For at kunne benævnes som en "whiskey", så skal den være på mindst 40 % og
have ligget på fad i over tre år. Whiskey lagres typisk i 12 år før aftapning til flaske
og i modsætning til vin, så sker der ikke nogen reel modning, når først whiskey'en
er kommet på flaske. Den mest solgte whiskey på verdensplan er den amerikanske
Jack Daniel's, mens den generelt mest populære spiritus er den russiske vodka.


Dublin blev grundlagt af nordiske vikinger i år 841 ved Liffeyflodens munding.
Hovedstaden kan betegnes som en "lille storby" med sin halve million indbyggere.


Temple Bar er et af byens mest charmerende og livlige kvarterer.
Bor du her, så ligger både gode restauranter og de fleste attraktioner tæt på. 


Den Grønne Ø er ikke større end, at man kan køre tværs over på små fire timer.
Irerne kører i den "gale" side af vejen, hvilket giver lidt ekstra køreteknisk kolorit.


Gør gerne et stop i Irlands tredjestørste by, Limerick, ved Shannonfloden,
hvor en god frokost kan nydes med udsigt til King John's Castle fra år 1100.


En million turister valfarter hvert år til Cliffs of Moher, der er en barsk strækning med stejle klipper mod Atlanterhavet. Virkelig indbegrebet af den rå irske natur.

Falder året igennem temmelig meget nedbør på disse breddegrader, men vi
var heldige med vejret denne weekend og havde en afsindig og uendelig udsigt.


Hov, se lige der...


...den irske natur har skabt en langhovedet udgave af Sphinxen i Cairo.


De dramatiske omgivelser har været brugt som kulisse til en lang
række filmoptagelser - heriblandt "Harry Potter & Halvblodsprinsen".


Højeste afsats er 214 meter.


Skiltene skal tages alvorligt, da adskillige turister gennem årene er 
kommet for tæt på kanten og skubbet i døden af den lunefulde blæst.


På toppen af klippen i baggrunden anes O'Brien's Tower, der...


...er opført i 1835.


Der er masser af sangfugle i Irland. De har vundet Melodi Grand Prix'et hele
syv gange (rekord) og fostret verdensnavne som U2, Westlife og The Corrs.


Men det er forbudt at pege på fuglene i Irland...!


Er du golfentusiast eller blot ønsker at bo på et toplækkert resort, så er
Doonbeg sagen. Se de flotte billeder fra stedet på www.doonbeggolfclub.com.


Harmonisk valg af materialer i forhold til egnens rå natur.


Banen er designet af golflegenden Greg Norman og er en af Europas fornemmeste.


At vågne op til solskin og en blå vinterhimmel med udsigt over...


...det trimmede landskab og det brusende hav var simpelthen storslået.


I nærheden ligger den grålige stenslette, The Burren, der dækker over 250 km2.
Fænomenet er skabt af sammenpressede skalddyr for over 350 millioner år siden,
da området var havbund. I dag vokser 75 % af Irlands vilde blomster i disse bakker.


Modsat situationen i Nordirland, så har Irland været fredeligt siden 1922.
Sindene kommer dog gevaldigt i kog, når det årlige seksnationersmesterskab...


...i rugby går i gang mellem England, Skotland, Italien, Wales, Frankrig og Irland.
Denne lørdag eftermiddag mødtes de to sidstnævnte mandskaber, og vores stærkt
neglebidende bartender var ikke meget for at tage imod bestillinger under kampen.


Mærkelig sportsgren, hvor alle spillerne først laver en vildt hyggelig rundkreds for
derefter at maltraktere hinanden i usvigeligt morbide tacklinger. I rugby er antallet
af skader tre gange højere end i fodbold, og halvdelen af dem sker i tacklingerne.


Har aldrig før kørt bil i et land, hvor deres tilladte hastigheder var absurd høje.
Selv på mindre landeveje og snoede strækninger blev der skiltet med 100 km/t,
hvilket virkede helt uforsvarligt at køre. Teksten på skiltet var nærmest som en joke!


Andre skilte var humoristiske med fuldt overlæg.
Hvis du undrer dig over hieroglyfferne øverst til venstre, så er det irsk gælisk.
Sproget fattes af blot en tredjedel af den irske befolkning, der tæller fire millioner.
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!