Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


ATHEN 2012

 

Athen er et spændende historisk og kulturelt rejsemål med utallige monumenter
og museer at besøge, og den græske hovedstad har været beboet i over 3.000 år.
Den største attraktion er uden sammenligning Akropolis, der ligger placeret på...


...en stejl kalkstensklippe i udkanten af byen, hvor man kan få...
 
...en herlig udsigt over Athen og omegn.


Parthenon er det mest imponerende tempel, hvor der ikke skal meget fantasi til at forestille
sig livet og stemningen for 2.500 år siden, hvor det blev opført til ære for gudinden Athene.
Inde i templet stod en 12 meter høj statue af Athene konstrueret i det pureste guld og elfenben.

Templet er i dag vartegn for Grækenland og symbolet på landets fantastiske historie
samt indflydelse på udviklingen af den moderne og civiliserede verden, som vi lever i.


Parthenon er bygget af marmor i perioden fra 447 til 438 før vores tidsregning. Man er
ikke helt klar over, om templet blev bygget i stolthed efter grækernes sejre på slagmarken
over osmannerne, eller det har tjent som skatkammer. Måske er sandheden en helt tredje.  


Ingen andre græske templer har så omfattende en skulpturudsmykning som Parthenon.
Desværre blev mange af dem ødelagt under middelalderen, hvor templet blev brugt som kirke.

I 1687 ramte en vildfaren kanonkugle Parthenon, der blev brugt til opbevaring af ammunition,
og den efterfølgende eksplosion ødelagde templets tag og gav omfattende skader på søjlevæggene.


Den mest hellige del af Akropolis er Erechtheion templet med nogle meget
fornemme karyatidesøjler, der bærer vægten af templets tag på deres hoveder.


Kvindefigurerne er afstøbninger, men fire af de originale kan ses på Akropolis Museum.


Man kan ikke rejse til Athen uden at besøge Akropolis, men vær forberedt på,
at en del af området ligner en byggeplads med strittende kraner i alle retninger.
 
Restaureringen har stået på i årevis, og en færdiggørelse ligger vist ikke lige om hjørnet.
Projektet skrider om muligt langsommere frem end en sporudvidelse af en dansk motorvej.


På den sydlige skråning af Akropolis ligger ruinerne af det fantastiske Dionysos teater,
hvor der i tidernes morgen var plads til 17.000 tilskuere. Det var på denne scene, at de
første græske tragedier blev opført, og siden kom der også gladiatorkampe på plakaten.


De antikke monumenter på Akropolis trues af luftforureningen fra millioner af biler
og osende fabrikker i og omkring Athen. En udfordring, som bystyret bør tage alvorligt,
hvis de vil bevare deres historiske stolthed og sikre den gode indtægt fra horden af turister.


Det græske fastland udgør den sydlige spids af Balkanhalvøen, og landet har et
befolkningstal på 11 millioner, hvor de fire af dem bor i den hektiske hovedstad, Athen.


Bertram faldt i søvn mellem templer, søjler og statuer, og han sov videre...


...på New Akropolis Museum få hundrede meter fra Akropolis. Det kan anbefales at 
besøge museet først, så vidensbanken er tanket op inden, du "angriber attraktionen".


Parthenon er et dorisk tempel med en ringhal af søjler, hvor der er 17 på langs og otte for
hver ende. Parthenon betyder "jomfruens bolig", og arkitekterne bag var Kallikrates og Iktinus.

En række museer verden over er gennem tiden kommet i besiddelse af elementer fra
både Parthenon og resten af Akropolis. De kan eksempelvis ses på British Museum i London,
Louvre i Paris og Nationalmuseet i København. Grækerne ser meget gerne disse leveret retur.


Vores hotel var placeret i nærheden af den hyggelige gamle bydel og Akropolis.
Et glimrende sted at nyde den gode udsigt efter det kulturelle dagsprogram. 


Udsigten fra vores værelse var ligeledes præget af historiens vingesus, som...


...Bertram også så ud til at være betaget af, mens...


...hans far som altid hoppede rundt efter en god fotovinkel.


Vores hotel ses i midten af billedet med en flot udsigt til resterne af Zeustemplet,
der i den hellinistisk-romerske periode var det største tempel i hele Grækenland. 


Zeustemplet har nogle virkelig imponerende søjler, og den arkæologiske udgravning har
fundet sted af tre omgange mellem 1889 og 1960. Templet ligger blot 500 meter fra Akropolis.


Grækenland har i årevis haft så alvorlige økonomiske problemer, at landet reelt er på
randen af statsbankerot. EU har foreløbig bakket op i form af hjælpepakker med modkrav
om reformer, et lavere offentligt forbrug samt højere skatter. Arbejdsløsheden i 2013 var 
på over 25 %, og mange grækere har nok de senere år valgt en "CRISIS MENU" på kortet.


Forhåbentlig får Grækenland i løbet af en årrække skabt et økonomisk fundament med en
bedre balance mellem indtægter og udgifter, så det græske folk igen får råd til søde sager.  


Siden 1936 har der været tradition for, at den olympiske ild blev tændt i Athen og derefter transporteret til den udvalgte OL-værtsby. Vores besøg faldt sammen med begivenheden, hvor...


...ilden startede sin rejse mod London. I oldtiden var traditionen som i dag, at legene
blev afholdt hvert fjerde år, og det tidsinterval hedder på oldgræsk en "olympiade". 
 
Olympiaden fandt for første gang sted for over 2.500 år siden og allerede på den
tid spillede ilden en central rolle, da den var et symbol på kontakt med guderne.


Ved OL i Athen stillede 10.625 deltagere op i 301 konkurrencer fordelt på 28 sportsgrene.
Kun atletik, fægtning, svømning, cykling og gymnastik har været på programmet ved samtlige afholdte OL (sommer). Det var fra 1900 til 1920 muligt at vinde OL-guld i tovtrækning! 


Sidste lufttur og sidste...


...smil efter fem skønne dage i den græske hovedstad, der fortjener at
få besøg af lige så mange turister, som der tager til landets populære ferieøer. 

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!