​London

​London er Europas svar på New York, når det handler om en multikulturel metropol med en enorm finansiel og kommerciel indflydelse på nærmest hele verdenssamfundet.

London er svær at beskrive. London skal fornemmes og opleves, og byen har meget mere at byde på, end der kan gabes over på en weekendtur. Så sæt tempoet ned og besøg hellere byen igen på et senere tidspunkt. London ligger jo bekvemt tæt på DK og flysæderne er ofte til spotpris.

Hovedformålet med vores tur til England i 2011 var at overvære Champions League Finalen mellem Manchester United og Barcelona på det imponerende Wembley. Men inden det opgør

blev fløjtet i gang, kunne vi nå en tur på det berømte British Museum, der første gang slog dørene op i 1753 og opbevarer intet mindre end otte millioner kunstgenstande fra hele verden.

​Det er dog ikke alle, der er glade for opbevaringen af de mange genstande på museet, og Grækenland har i årtier krævet at få Parthenonfrisen fra Akropolis i Athen leveret tilbage.

​Den 75 meter lange frise samt en række skulpturer blev nappet af den britiske ambassadør Lord Elgin i 1800-tallet, da Parthenon lå i forfald efter at være blevet beskudt med kanoner.

​Der er udstillet omkring 80.000 genstande på museet, hvilket vil sige kun 1 % af, hvad British Museum reelt har i deres samling.

​Der findes genstande fra hele verden og fra alle tidsperioder, så du vil sagtens kunne bruge en hel uge på British Museum, hvis du er historisk interesseret. For mig var noget af det mest interessante at se de velbevarede mumier fra Egypten, og jeg...

​...anede faktisk ikke, at katte også blev mumificeret.

​Hvert år besøges British Museum af over fem millioner mennesker, der kommer ind i denne storslåede hall med et virkelig smukt glastag.

​Englænderne kan bestemt være stolte af British Museum, men Mona Lisa hænger i Paris og trækker ca. 10 millioner gæster, hvilket gør Louvre til det mest besøgte museum i verden.

​Det er gratis at besøge British Museum, så der var råd til dessert efter turens kulturelle hovedret.

​I kategorien rockkoncerter bliver det ikke meget større end U2 på den engelske nationalarena. Der blev sat publikumsrekord denne aften med 88.000 på Wembley.

​Konceptet med et 360 graders sceneshow fungerer kræmmende fantastisk, og til tider sang og måbede man simultant over totaloplevelsen. Skal nævnes, at det tager 200 mand hele fire dage at sætte den 1.000 tons tunge kulisse op.

​Og pludselig lignede scenen en rød edderkop...Suuuunday, Bloody Sunday.

​Paul David Hewson, bedre kendt som Bono, skriver stort set alle U2's tekster. Den karismatiske forsanger er sammen med de tre andre bandmedlemmer opvokset i Dublin, hvor hans kælenavn var BonoVox, der på latin betyder "Den Gode Stemme".

​Guitaristen, David Howell Evans, vil hellere bare kaldes The Edge og er vild med at have hue på. Selv til hans bryllup i 2002 havde han guddødemig hue på!

​Bandet røg første gang til tops på den britiske albumliste med "War" i 1983. Siden har alle deres 10 albums ligget nummer et på listen, hvilket kun overgås af The Beatles (11) og Elvis Presley (15). Mon de irske drenge slår Kongen af tronen?

​Tak for TOPLEVELSEN d'herrer.

​Stemningen i DanaWebs Stjerneklub var mere end almindeligt

opløftet efter koncerten. To London Bobbies blev omringet inden...

​...festen fortsatte i SoHo, hvor vi drak os ned i det vilde natteliv.

​Godt nok er han pølsemand i et land, hvor de forguder Fish & Chips, men en mere sparsom markedsføring skal man edder lede længe efter.

​En weekend i London er på ingen måde fuldendt uden en musical. "We Will Rock You" er baseret på kataloget af hits fra Queen, og de færreste kan sidde stille til "Radio Ga Ga", "Another One Bites The Dust" eller "Bohemian Rhapsody".

​Freddie Mercury døde af AIDS i 1991.

Queen turnerer fortsat men nu med Paul Rogers som forsanger.

​En af asfaltens mest charmerende hyrevogne er den britiske Black Cab. Der futter over 20.000 rundt af dem i byen, og senest har kineserne købt en licens af den engelske producent til at fremstille og sælge modellen overalt i Kina.

​House of Parliaments med Londons vartegn, Big Ben, hører til blandt byens obligatoriske seværdigheder. Det er ikke muligt at komme op i det 150 år gamle klokketårn, der var tæt på at blive bombet til grus af tyskerne under 2. Verdenskrig.

​Meget muligt, at London Eye er et af verdens største pariserhjul, men det er også verdens mest malplacerede af slagsen. Det hører til på et kræmmermarked og ikke lige

overfor en klassisk, smuk bygning som House of Parliaments. Rul det dog et andet sted hen

​Gennem de seneste årtier har tusindvis af hyggelige pubber drejet nøglen om i England, men der findes fortsat masser af dem i London og nogle så fyldte, at gaden må tages i brug.

​Den velklingende gade, hvor Premierministeren har til huse i nummer 10.

​Ikke muligt at rende ned og banke på, så måske ved Premierministeren slet ikke, at Jehovas Vidner findes?

​Turisterne stod i kø for at få taget et billede ved siden af en hest med svær diarre.

​Briternes flådesejr over Napoleon ved Trafalgar i 1805 har lagt navn til den travle square i det centrale London, hvor et par af de klassiske telefonbokse fra 1920 står og oser af fordums behov. Mon de bruges efter mobilens udbredelse?

​Lord Nelson, på toppen af den høje søjle, ledede slaget ved Trafalgar men kunne ikke være med til at åbne sejrschampagnen på skibets bro, da han selv blev dræbt.

Triumfen forhindrede Napoleons invasion af England og gav dem herredømme på søen.

​Speaker's Corner ligger ved det nordøstlige hjørne af Hyde Park og har siden 1855 været "ytringsfrihedens holdeplads", hvor enhver borger er velkommen til at træde op på en ølkasse og holde tale for dem, der har lyst til at lytte. Debatkulturen er fri, så vær forberedt på alt fra klapsalver til mishagsytringer fra forsamlingen, der typisk er størst om søndagen. Karl Marx, Lenin og Winston Churchill har alle serveret deres budskaber fra Speaker's Corner.

​Der er omkring 6.500 busser i London og over 17.000 stoppesteder, så det er bare frem med klippekortet og nyde alle seværdighederne på vejen.

​Efter 48 hæsblæsende timer med store oplevelser og dødsdruk var det en flok trætte medarbejdere, der steg ombord på den ventende Easyjet.