Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


Bangkok 1997, 2001 & 2011

 


Den thailandske hovedstad synes at være en by, som rejsende enten er vild
med eller ikke kan fordrage at være i. Personligt har jeg det fint med et par dages
eventyr i den hektiske metropol - men heller ikke mere. Bangkok har små syv mio.
indbyggere, der kan prale med en af verdens højeste gennemsnitstemperaturer på
godt 30 gr. året rundt. Så er du vild med sol og larm, så sku' du ta' og flytte til byen!


Den største turistattraktion i Bangkok er uden sammenligning Grand Palace,
hvor det er en god idé at troppe op fra morgenstunden, hvis oplevelsen ved de
mange imponerende templer skal være en smule fredfyldt. Skulle du på din vej
mod indgangen møde en "flink" fyr med en historie om, at templerne skulle være
lukket lige præcis denne dag, så tro ham ikke. Gå til indgangen og tjek ved selvsyn. 


Kommer du anstigende til Grand Palace i korte bukser og strop-shirt, så udleveres
der skjorte og benklæder. Fint nok at ligne en krigsfange og ikke en turist for en stund.


Wat Phra Kaew er det mest betydningsfulde buddhistiske tempel i Thailand,
hvor den lille Smaragdbuddha på blot 66 cm. troner. Den er skåret ud af en...


...kæmpe jadesten, men man er ikke klar over, hvem der har lavet den.
Smaragdbuddhaen blev fundet i 1431, da lynet slog ned i et tempel i Chiang Rai.
En væg flækkede og til syne kom den hellige figur, der siden blev det kæreste folkeje.

Danmark har Den Lille Havfrue og Thailand har Smaragdbuddhaen, men de kunne 
i deres vildeste fantasi ikke forestille sig at sende den på en verdensudstilling i Kina! 


Ved indgangen til templet udfører thaierne et ritual med at dyppe en blomst
i vand og slå sig et par gange på hovedet med den. Hyggelig tradition, men...


...en anelse bøvet, når en tysk turist lader sig gribe af stemningen.


Søger man en spirituel oplevelse og mental fordybelse, så er Grand Palace ikke stedet.
I så fald skal man søge mod de mindre kendte templer, som der findes et utal af i Bangkok.


Hatten af for den enorme Hvilende Buddha, der findes i Thailands største
og ældste tempelkompleks, Wat Po. Det ligger ikke langt fra Grand Palace,
og den visuelle statue måler 46 meter i længden og har tre meter lange fødder.


Den Hvilende Buddha rager 15 meter i vejret og er beklædt med bladguld.


Chao Praya floden løber fra det nordlige Thailand og hele vejen ned til Bangkok
for at munde ud i den Thailandske Bugt. Et besøg i byen bør inkludere en sejltur på...


...Chao Praya floden, og det er som regel hurtigere at komme frem til vands 
med en longtailbåd end med en taxi, der sidder fast i den ofte voldsomme trafik.


Den thailandske hovedstad har verdens længste formelle bynavn,
som det vist tager mere end "One Night in Bangkok" at lære udenad.
 
Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya
Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet
Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit


Hvis kriteriet er, at stednavnet kun må være et enkelt ord, så render 
nedenstående by på New Zealand med den absurde rekord - 85 bogstaver!
 
Taumatawhakatangihangakoauauotamateaturipukakapikimaungahoronukupokaiwhenuakitanatahu


En fremragende udsigt fra vores hotelværelse over Chao Phraya floden.
Men bemærk, at man kan kigge direkte ind til naboens badekar! Det må 
betegnes som en smule ubetænksomt, at hotellet ikke har blændet ruderne af. 
 


BANGKOK 2001


Der kører tusindvis af tuk-tuk'er i Bangkok, og det lille larmende 
køretøj er en moderne og motoriseret version af den klassiske rickshaw.


Man bliver godt klemt, hvis man sidder fire i en tuk-tuk,
så vi tog i stedet en lidt større blikspand og satte kursen mod...

 


...Lumpini Park, der er et af de store stadions med thaiboksning på programmet.
Få en intens oplevelse og køb billet til den inderste af de tre ringe, så du er helt tæt på.

 


Zigzagge tog lystigt for sig af retterne. Udover græshopper, så kunne...

 


...man fylde orme, biller, kakerlakker og myrer i sin slikpose.


130 kilometer vest for Bangkok finder man den berømte bro over floden Kwai.
Filmen "Broen over Floden Kwai" fra 1957 vandt syv Oscars og indgår i dag,
som en del af den bevaringsværdige engelske/amerikanske filmhistorie.


Ikke svært at lokke et smil ud af en thai. De 65 millioner
indbyggere er generelt venlige og imødekommende mennesker.

 


BANGKOK 1997


Der findes over 30.000 templer i Thailand, og det eneste du ikke må
gå glip af Grand Palace i landets hovedstad. En absolut topseværdighed.


Byggeriet af det store tempelområde begyndte i 1782,
og husede tidligere den kongelige familie. I dag har turisterne taget over.

 


De buddhistiske munke ses alle vegne i gadebilledet, og på landsplan
er der godt en kvart million af dem. Stort set alle thailandske mænd er
igennem et tre måneders forløb som munk i deres ungdom.



Templerne er fredfyldte oaser i den støjende storby.


Som backpacker bør du bo så tæt på Khao San Road som muligt.
Gaden er verdensberømt for sin stemning med unge rygsækrejsende
overalt og et godt udgangspunkt for at rejse videre til alle hjørner i Asien.


Sawasdee Hostel kan anbefales, da det er rummeligt og velindrettet.
Gå en tur rundt om templerne for enden af Khao San Road, så finder du det.


Det thailandske køkken er et af klodens bedste, men der findes
også gadekøkkener, der lugter så dårligt, at man ikke kan holde det ud.


Du vil se mange frugter i Thailand, som er fuldstændig ukendte
for os europæere. Har du hørt om durian, mangostan eller slangeskindsfrugt?


Et stort øjeblik at komme hjem første gang efter en længere rejse
og blive modtaget af familie og venner i lufthavnen. Fru Jensen troede
ikke sine egne øjne, da hun fik sin velklædte søn hjem efter at have sendt
ham afsted med langt hår og i slidte cowboybukser - kun skoene var de samme!
 

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!