Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


SRI LANKA 2014

 

Sri Lanka ligger tæt ved Indiens sydlige spids, og øen hed Ceylon frem til 1972,
hvor man valgte at skille sig af med det tidligere britiske koloninavn. Landet er en
en halv gang større end Danmark, men har over 22 millioner farverige indbyggere.
 
En af Sri Lankas mest berømte attraktioner er den 200 meter høje Sirigiya klippe, 
hvor ruinerne af Kong Kashyapa's mægtige palads fra det 5. århundrede kan ses på toppen.

Kong Kashyapa dræbte sin egen far for selv at overtage tronen, men det ville folket
og hans bror, der retmæssigt skulle arve troen, ikke finde sig i. Kashyapa måtte derfor...

 
...flygte fra datidens kongeby Anuradhapura, og valgte at bosætte sig et sted,
hvor der var gode muligheder for at holde øje med eventuelle fjendtlige angreb.


Halvvejs mod toppen er Løvens Port, hvor trapperne mellem poterne fører...


...videre mod himlen og til sidst en...


...fabelagtig udsigt over Sri Lankas frodige højland.
Der er 1.200 trappetrin til toppen og anstrengelserne er hvert et skridt værd.


Sirigirya kommer ikke op på siden af Machu Picchu i Peru, men det har nogle af de
samme kvaliteter med meget velholdte ruiner placeret i helt fantastiske omgivelser. 


Paladset blev bygget i flere niveauer og med...


...store bassiner, så de slap for at rende ned efter vand i tide og utide.


Sigiriya er ligeledes berømt for sine kalkmalerier af "De Himmelske Jomfruer",
der ser ret imponerende ud med tanke på, at de har tålt riv og rusk i over 1.500 år. 


Smart!...de anvender "Fakta-teknikken" for at få folk til at blive lidt længere.
Tag i øvrigt turen fra morgenstunden inden varmen for alvor bliver en modspiller.


Jeg beherskede mit stemmebånd, da jeg... 


...passerede det ene kæmpe hvepsebo efter det andet på vejen mod toppen.

Skulle du en dag være så uheldig at få en sværm af hvepse efter dig, så er det bedste råd at
stå helt stille med lukket mund, da hvepse bliver mere aggressive, hvis de bliver viftet væk.
Helt sikkert lettere skrevet end gjort, men det er fortsat det bedste, du kan gøre i situationen.


Et besøg ved Sigiriya bør også omfatte en tur til toppen af Pidurangala, der ligger få
kilometer fra sin berømte søsterklippe, og kun tager kun 20 min. at bestige. Udsigten er
mindst lige så betagende, og det første billede på denne side er netop taget fra Pidurangala.


Min chauffør hyggede sig, mens jeg besteg den ene klippe efter den anden, og han...


...havde selskab af et kæmpe egern, der skrællede sig en saftig rambutan.
Frugten har gevækster på sig, der ligner hår, hvilket på malaysisk hedder "rambut".


Planlægger du en overnatning i området, så er Hotel Sigiriya et godt
valg med en fornem udsigt fra liggestolen ved poolen til Sri Lankas vartegn.


Sri Lanka er et konfliktfyldt og splittet samfund med singhalesere og tamiler på hver
sin side. Sidstnævnte har i årevis krævet løsrivelse og et selvstændigt stykke land på
den nordlige del af øen, hvilket singhaleserne med 75 % af indbyggerne ikke vil gå med til.

I juli 1983 brød en regulær borgerkrig ud, da oprørsgruppen De Tamilske Tigre angreb
udvalgte militære mål og dræbte 13 regeringssoldater. Det blev øjeblikkeligt hævnet med 
en massakre på flere tusinde tamiler, og de efterfølgende 26 år skulle vise sig at blive et
både tragisk og blodigt kapitel i landets historie med heftige kampe og over 70.000 dræbte.
 
Prabhakaran grundlagde De Tamilske Tigre og tilskrives ligeledes den tvivlsomme ære at
være opfinderen af selvmordsangreb, som organisationen har gennemført hundredvis af. 
 
De Tamilske Tigre overgav sig formelt i 2009, da oprørslederen og hans søn blev dræbt, men forholdet mellem singhalesere og tamiler er nærmest at sammenligne med forholdet
mellem palæstinensere og israelere. De vinker ikke til hinanden, når de mødes på cykel.


Et par timers kørsel fra Colombo ligger Dambulla, der er berømt for sit Gyldne Tempel
samt de bedst bevarede huletempler på hele Sri Lanka. Indgangen er imponerende med
den 30 meter høje Buddhafigur på toppen, og til højre for bygningen kan ses en lang...


...række dekorative statuer af munke, der vandrer over klippen. 


Der findes 80 huletempler i området, men de fem mest interessante er samlet
under denne 600 meter lange klippe, som buddhister har valfartet til i over 2.000 år.


I hulerne findes 157 statuer af Buddha, hvor nogle sidder mens...


...andre ligger. Er du tosset med vægmalerier, så er der
2.100 m2 at nærstudere, hvor Buddha æres på alle tænkelige måder.


Jeg har aldrig før set aber med så markant en midterskilning,
og den frisure havde samtlige aber, der rendte rundt ved templerne.


Intet er mere helligt for de 75 % af landets indbyggere, der er buddhister, end...


...Dalada Maligawa templet i Kandy, hvor sagnet lyder, at Buddhas øvre venstre
hjørnetand opbevares. Den gamle kongeby ligger i det køligere centrale højland, 
og Kandy var den mest standhaftige, da den britiske kolonimagt trængte sig på.
 

I Kandy blev våbnene først lagt i 1815, og byen er således en stolt 
kombination af den singhalesiske storhedstid og en religiøs hovedattraktion.


Skønt, når turister forsøger at klæde sig en smule lokalt.


Intet problem for denne gut, hvis han vil stå vagt for den kongelige sri lankanske livgarde.


En stolt farmand med hans lille søn, der har fået farvet en sort prik i panden.
Hinduerne tror på, at prikken hjælper til at holde ondskaben væk fra de mindste.


Nappede 50.000 kalorier inden turen gik til...


...landets hektiske hovedstad, Colombo. Byen har været et handelsmæssigt knudepunkt
mellem Asien og Vesten siden det 5. århundrede og har i dag et par millioner indbyggere.

Pettah er den mest interessante bydel i Colombo med livlige bazarer, hvor du kan...


...sætte tænderne i en rejemad eller...


...gå på opdagelse ved den farverige Jami Ul-Alfar moské fra 1909.


Dette hindutempel render med flidspræmien for sin...


 ...utrolige detaljerigdom.


I samme kvarter ses et eksempel på, hvordan de moderne bygninger skyder op 
omkring de historiske af slagsen. Her er det World Trade Center med sine to skinnende
tårne, der kæmper med den klassiske Cargills bygning fra 1906 om opmærksomheden. 


Sri Lanka blev hårdt ramt af tsunamikatastrofen i december 2004 med over 30.000
dræbte og massive ødelæggelser, hvilket i nogle år lagde en dæmper på turismen. 


Glædeligvis er der nu igen vind i sejlene for Sri Lanka med en tiltagende turisme.


Så har du oplevet Thailand en del gange og leder efter et spændende alternativ
med nogle af de samme dyder og kvaliteter, så er Sri Lanka et virkelig godt bud.


Vi boede på Ranweli Village Hotel, der ligger en halv times kørsel nord for Colombo.
For at komme til hotellet skal man sejle over en flod, da det ligger med mangrove på...


...den ene side og havet på den anden.  


Inden disse linjer blev skrevet har flere spurgt, hvordan Sus kan holde Bertram i strakt arm
på den måde. Der skal jeg bede publikum rykke tættere på skærmen for at afsløre linedanseren. 


Fornemmelsen af en eksotisk ferie er fuldendt, når bruserhovedet er en kokosnød, og...


...der sidder nysgerrige øgler og holder øje med, om du sparer på vandet.


En struttende åkande og en...


...glad feriedreng!


Nogle afslappende og spændende dage på Sri Lanka sluttede med...

  ...røg og damp i flykabinen, da ventilationsanlægget reagerede kraftigt på varmen,
der kom ind fra den åbne dør. Da røgen havde lagt sig gik turen til vidunderlige Maldiverne.
 
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!