Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


Zanzibar 2018 (januar)

 

Z  A  N  Z  I  B  A  R...bare sig navnet på de berømte øer i det Indiske Ocean,
og du kan nok allerede se de kridhvide sandstrande og det lune turkisblå hav for dig.
 
Øgruppen består af to store øer og en række mindre, hvor kun få af dem er beboet.
De to hovedøer hedder Pemba og Unguja, og vi brugte vores tid på sidstnævnte.

 Vi havde en uges tid til rådighed og fandt en virkelig vidunderlig strand ved Nungwi
på den nordlige spids, der ligger et par timers kørsel fra hovedbyen, Zanzibar Town. 
 
Den nordlige del af Unguja har ikke bare vidunderlige "rejsekatalog-strande"
men også en stribe lækre resorts, hvor man det ene øjeblik kan nyde udsigten fra...
 
...poolkanten, og det næste øjeblik kan... 
 
...flyde rundt i det storslåede Indiske Ocean, der er verdens tredje største hav og...
 
...dækker omkring 20 % af jordens overflade. Der er varmt på Zanzibar året rundt,
men hvis du gerne vil slippe for den værste regntid, så undgå marts, april og maj.

Min anbefaling til en perfekt ferie på disse kanter vil være en uge med
safari på Tanzania's fastland og herefter en uge med strand og daseri. Men du kan...


...også overveje en cykelferie på Zanzibar og køre hele vejen rundt i vandkanten.
 
Zanzibar har omtrent 1,3 millioner indbyggere, hvor 95 % er muslimer,
der i det store hele lever i fredelig sameksistens med det kristne mindretal.

Paul Simon ville måske have kaldt dette scenarie for "Bridge over Troubled Water".
Han skrev den udødelige klassiker i 1970 og ikke længe efter udgivelsen lavede selveste
Elvis Presley en coverversion. Større musikalsk skulderklap er vist svært at forestille sig. 

Vi boede på Hideaway of Nungwi og var meget tilfredse med resortet, hvor der på en...
 
...af restauranterne blev serveret krokodille og andre ikke-truede dyr fra savannen.

Blomstrende frangipani-træ, der venter på besøg af...
 
...den næste flotte sommerfugl.

Kløvet frugt fra et baobabtræ med et abstrakt kunstnerisk udtryk.
 
En sidste slentretur på stranden for turister og...
 
...dromedarer inden...
 
...havet sluger solen og dagen er slut.

Vi fandt vores vej retur til Zanzibar Town med hjælp fra en meget eksotisk GPS og...

...gik på opdagelse i Stone Town, der er øens kulturelle og historiske højdepunkt.
Udover at være flettet på kryds og tværs som i en uoverskuelig labyrint, så er gaderne
så smalle, at der ikke kan køre biler. Muligt, du farer vild, men du bliver altså ikke kørt ned. 
 
Stone Town er optaget på UNESCO's liste over bevaringsværdige steder, som en af de...
 
...mest velbevarede swahiliske handelsbyer i verden. Den charmerende by gemmer dog
på en mørk historie som knudepunkt for den barske slavehandel gennem hundredvis af år. 
 
Stone Town er byen at tage til, hvis du har interesse for dekorerede trædøre, som der kan ses hundredvis af i byen med den ældste fra 1694. Der findes grundlæggende to slags døre.
Den indiske dør, der kan deles op i mindre dele, og den arabiske dør, der nærmest kan virke...

...som et forsvarsværn med eksempelvis spidse bronzeknopper.
 
Moralsk påmindelse, hvis der skulle være muslimske tyveknægte på togt i området.
 
Masser af humør og narrestreger i disse drenge, der lige havde fået fri fra skole.

De første mennesker menes at være kommet til Zanzibar for over 20.000 år siden,
og gennem tiden har området været under afrikansk, indisk, europæisk og ikke mindst
arabisk indflydelse. I dag er øerne en del af Tanzania men med selvstyre og egen regering. 
 
Nuttet og chips-gnaskende pige, der...
 
 ...forgæves forsøgte at få Bertram med på en dukkeleg.
 
Ungerne på Zanzibar har charme, mens de...
 
...voksne har selvtillid og lækkert hår. Islam blev bragt til Zanzibar omkring år 700,
da der var krige og konflikter i Arabien og Persien, hvilket fik mange til at tage flugten.
 
En høne på vej til slagtning på det lokale marked, hvor...
 
...der også lå bunker af kæmpe jackfrugter, der...
 
...er meget vitaminholdige og kan veje op til 50 kg stykket.

Det ligner delikatesser fra Pusherstreet, men er blot nogle af de mange krydderier,
Zanzibar er kendt for at dyrke. Øen eksporterer blandt andet muskat, peber og kanel.
 
Det er let at fortabe sig i de farverige shops, men glem ikke at...
 
...åbne døren til et af de...
 

...meget smukke swahili huse, hvor man kan kravle til tops og...
 
 ...tage en slapper på toppen af Stone Town med...
 
...udsigt over byens tage.
 
Et indisk ægtepar bosiddende i Stone Town satte i 1946 denne gæve fyr i verden,
og gav ham navnet Farrokh Bulsara. Grundet uroligheder på øen valgte familien i
1964 at flytte til England, men drengen blev med tiden Zanzibars store stolthed, da han
viste sig at have et helt utroligt musisk talent. Farrokh kendes bedre som Freddy Mercury.

Familien Bulsara boede flere forskellige steder i Stone Town og dette er et af dem,
hvor de i dag ærer hans musiske bidrag til denne verden. Til dato er "Bohemian Rhapsody"
den tredje mest solgte single i England, og der bliver sjældent uddelt en pokal uden at blive
spillet "We are the champions", der blev et verdenshit for Freddy Mercury og Queen i 1977.
Den ikoniske og homoseksuelle forsanger fik konstateret AIDS i 1987 og døde fire år senere.
 
Uden tekst til dette billede ville man tro, at Bertram var verdens
gladeste butikstyv, men der var skam betalt for hans nye seje jeans.
 
Apropos shopping, så kan du finde alt fra billige, farverige gevandter til...
 
...den kostbare blå ædelsten, tanzanit. Den udvindes kun i nogle få miner i Tanzania,
og eksperterne kunne knap tro deres egne øjne, da de første blev gravet frem i 1967.
Siden er efterspørgslen på tanzanit blot steget år for år, og prisen er tordnet i vejret.
 

Det er en god idé at få en guide til at tage sig rundt i Stone Towns snørklede gader,
hvor man hurtigt kan miste orienteringen. Men på trods af dette fine certifikat, så fandt...
 
...vi ret hurtigt ud af, at vores guide var selvudnævnt og ikke en af de officielle.
Flere af vores ønskede highlights kunne han ikke finde, og i denne situation finder
jeg ud af, at han heller ikke kan læse. Så hyr en fra et officielt kontor i stedet for en af
de mange, der selv tager kontakt på gaden og fremviser deres forfalskede legitimation.
 
Vi boede på Park Hyatt i Stone Town, hvor man kunne sidde i restauranten og få...
 
...dårlig samvittighed over den megen aktivitet på stranden.
 
I receptionen hang et flot maleri af en dhow, som...
 
...der sejler tusindvis af langs den østafrikanske kyst. De kraftige monsunvinde
omkring ækvator giver godt med fart på bådene, der primært bruges til fiskeri.
 
 Mens vi i Danmark ser reklamer for medikamenter mod tynd mave og ondt i halsen,
så er "Den Sorte Død" på plakaten i det østlige Afrika. Der findes lungepest og byldepest,
hvor førstnævnte kan slå ihjel på få dage, hvis der ikke sættes ind med medicinsk behandling.
 
Man kan få pestbakterien overført ved at være i nærheden af en smittebærer, der hoster 
eller nyser. Men det kan også ske ved bid fra eksempelvis en pestinficeret rotteloppe. Bvadr!  
 
Udover masaiernes højde, så var Bertram meget betaget af deres slagfaste kølle,
og en af dem ville gerne sælge sin, så øjeblikket efter var den 6-årige svært bevæbnet.
 
 Min nye kuffert i en praktisk farve, der skriger til mig, når den rammer bagagebåndet.
 
Sidste smil på Zanzibar inden vi lettede og fra luften kunne...
 
...se et landskab af bliktage.
 
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!