Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


84) Krüger National Park

 
Med over 1,3 millioner turister årligt er Kruger National Park en af verdens mest besøgte parker, hvor det er muligt at opleve The Big Five - Elefanter, bøfler med midterskilning, næsehorn, løver og leoparder. Herudover kan opleves et utal af andre dyr som giraffer, zebraer, geparder (verdens hurtigste pattedyr med en topfart på 105 km/t...som vores Mazda), krokodiller, flodheste, hyæner, antiloper, skildpadder, aber, fugle med både langt og kort næb...nævn selv flere, de var der.

Området er på størrelse med Wales og dyrene færdes frit i hele arealet, hvilket koger oplevelsen af Kruger sammen til at du ser, hvad du er heldig nok til at komme forbi. Vi kørte rundt i parken i tre dage/nætter og var absolut overvældet af det dyreliv, som vi oplevede. Hver time sine nye oplevelser og pudsigheder.

Specielt vil vi huske horderne af de vilde elefanter, der krydsede vejen med vilde skrig lige foran bilen, løvernes snedige jagt på impalaerne ved vandhullet med vinden imod sig, så de ikke kunne lugtes, flodhestenes tumlen i buskene om natten og den smukke solopgang med giraffer, zebraer og bavianer i forgrunden. Herudover er det sommer i Sydafrika på denne tid, hvilket gjorde at alle dyrene var glade og havde fået unger.

Denne safarioplevelse var blot den første i rækken...


Efterhånden som vi nærmede os Kruger Nationalpark ændrede
skiltene karakter og blev lidt mere spændende.

 


Man holder naturligt tilbage for fodgængere, der er større end bilen...

 


Denne smukke hanløve var absolut ugeneret af at blive
fotograferet fra alle vinkler. Den nærmest nød det.


En flok løver slentrer arrogant foran vores truck.
Det er ved at være aften og de er på vej ned til vandhullet for at jage.


På natsafari kom vi forbi en løvefamilie, der lå med et helt kuld
unger. Dem kælede vi ikke med.

 


En giraf er lige stået op - eller det vil sige den står faktisk op og
sover, så den behøver bare at åbne øjnene. Det er da smart!

 


Nogen gange var der hård konkurrence om hvem,
der gloede mest på hvem. Denne kudu var nysgerrig.


Hvor der er vand, er der ofte dyr - og rovdyr.

 


Bortset fra malariamyggen er flodhesten det dyr, der dræber
flest mennesker hvert år i Afrika. Den er ekstrem territorial og aggressiv.

 


Et par hyæneunger spejder efter deres mor fra deres hule lige ved vejkanten.
Hyænen har dyrerigets kraftigste kæber og kan knuse lårbenet på en zebra, som...


...må være verdens smukkeste hest.


Mazdaen foran vores fine hytte i nationalparken.
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!