Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


SYDAFRIKA 2010

 
VM Finalen 2010
Søndag den 11. juli 2010 i Johannesburg gik en rendyrket drengedrøm i opfyldelse,
da Jacob og jeg i patriotisk mundering overværede verdens vigtigste fodboldkamp.
VM finalen stod mellem Spanien og Holland på det imponerende Soccer City Stadium.


I timerne op til kampen kunne de 84.490 tilskuere nyde et spektakulært
afslutningsshow med dans, musik, lysshow og buldrende jetjagere på aftenhimlen.


Columbianske Shakira indtog scenen og satte yderligere fut i fejemøget med
sin storhittende VM-sang "This Time for Africa". TRYK for en smule Waka Waka.


Omkring en milliard mennesker sidder verden over klistret til skærmen,
når en VM finale spilles. Kun OL åbningsceremonien har samme bevågenhed.


Vi sad på fjerde række og kunne næsten ikke komme tættere på dramaet,
hvor der blev uddelt 14 gule kort og et enkelt rødt. Men den afgørende scoring...


...lod vente på sig og faldt først langt inde i den forlængede spilletid.


Spanien vandt dermed VM for første gang i landets historie og kunne lade
glædestårerne få frit løb. De kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.


Herligt, at det besnærende og chanceskabende spanske spil blev belønnet med den
ypperste titel af dem alle. Spillere som Iniesta og Xavi er simpelthen en fryd at opleve.


Det var første gang, at VM blev afviklet i Afrika og ligeledes første gang, at et
hold fra Europa blev verdensmestre på et andet kontinent end det europæiske.


De rød-gule smil var naturligvis brede efter triumfen. Det var 19. gang, at VM blev
afviklet og Spanien har aldrig nogensinde vundet en medalje, så nationen var sulten.
Det var Hollands tredje VM finale men også tredje gang, at de fik sølvmedaljer om halsen.


Betænkelighederne omkring kriminalitet og kaos i Sydafrika blev gjort til skamme.
Turneringen blev afviklet på fornem vis, og vi mærkede alle steder en fantastisk
glæde og stolthed over, at den store begivenhed var kommet til landet. Godt klaret! 

Billet til VM-finalen 2010
Sådan ser en billet til en VM finale ud. Købte den otte måneder i forvejen,
men fik den først udleveret dagen før finalen på et hotel i Johannesburg.

LÆS ALT OM VORES OPLEVELSE AF VM FINALEN 2010 HER.

Fik mit livs chok, da vi skulle med flyet fra Amsterdam til Johannesburg.
Havde kun to halve sider tilbage i mit pas og en meget striks kvinde bedyrede,
at de ikke ville lukke mig ombord på flyet, da de sydafrikanske myndigheder kræver
en hel blank side ved indrejse. Efter megen snak fik jeg omsider lov at komme ombord
med beskeden om, at jeg godt kunne regne med at blive sendt direkte retur til Holland.

Ringede fra flyet (inden take-off) til den danske ambassade i Sydafrika, der blot kunne
bekræfte, at jeg risikerede at blive afvist, hvilket jeg så kunne sidde og spekulere over de
næste 11 timer. Havde glædet mig til at opleve VM finalen i otte måneder, og nu kunne alt
gå galt i sidste øjeblik på den mest absurde måde. Det var ikke til at holde ud at tænke på.
 
Med en følelse af at have siddet 11 år i flyveren gik jeg ængstelig frem til skranken i 
Johannesburg for at vise mit problematiske pas. Damen kiggede et par sekunder på det,
og øjeblikket efter blev jeg lukket ind i landet med bemærkningen: "Enjoy the World Cup!"
Vores glæde og lettelse var ubeskrivelig, og et halvt døgns mareridt var vendt til pyyyyyha!


En times kørsel nord for Jo'burg ligger en lille dyrepark, hvor de med stor
succes opdrætter geparder, der som bekendt er verdens hurtigste dyr på land.


Der lever 10-15.000 geparder i Afrika og en lille flok på 50-80 i den iranske ørken.
Jagt og indskrænkelse af gepardens leveområder har gjort den til en truet dyreart.


Var fantastisk at se geparderne løbe efter bytte på dyreparkens bane.
På billedet vil du kunne ane snoren, som byttet bliver trukket på i en rasende fart.


Gepardens tophastighed er over 120 km/t., og den nedlægger sit bytte ved at
spænde ben for det. Faldet i så høj fart kvæster eller lammer byttet, og geparden går 
mod struben umiddelbart efter for at gøre legen forbi. Et par livretter er gnu og gazelle.


Geparden får ofte stjålet sit nedlagte bytte af enten løver eller hyæner, da en
spurt er så anstrengende, at den efterfølgende skal hvile sig i en halv times tid.
Til gengæld kan den prale med at fange bytte på over halvdelen af de angreb,
som den sætter ind. En løve får maksimalt "blod på tanden" i to ud af ti forsøg.


Bedste råd til byttedyrene, der måtte blive jagtet af en gepard, er hurtige sideskift
samt at holde høj fart over en længere distance. Geparden er ikke bygget til at kunne 
løbe over større afstande, så den skal sætte sin spurt ind med fornuft og præcision.


Dyreparken har tillige succes med opdræt af den uhyre sjældne kongegepard,
der har større mørke pletter. Der er desværre under 50 tilbage af dem i verden.


Besøget sluttede af med et Kodak-moment og en smule fysisk kontakt,
hvilket fascinationen af det knurrende kattedyr bestemt ikke blev mindre af.


Den rasende smukke kat kan blive godt 20 år gammel.


Hvis du kunne tænke dig at lufte en gepard, så se mere under Zambia.


Kreativ udsmykning af dyreparkens bil. 


Udover geparder kan der opleves en række andre dyr i parken. I en flok af hyæner
er det tæven der dominerer, mens hannerne indordner sig. De arbejder forbilledligt
og intelligent sammen i flokken og kan nedlægge store dyr som zebraer og bøfler.


Aber er altid hyggelige at nærstudere et par minutter.


Imponerende ansigtsmanke.


Vil du besøge dyreparken, så kan du booke på www.dewildt.co.za.


Efter et besøg i Swaziland kørte vi til Hluhluwe Nationalpark, der breder sig
over godt 1.000 km2 og ligger 280 km. nord for Durban. Parken har fungeret
siden 1895 og er efter sigende den ældste af sin slags i Afrika. Det var tid til...


...at skifte fokus fra verdens hurtigste dyr til verdens højeste dyr på land.
En voksen hangiraf kan blive over fem meter høj og vejer omkring 1.100 kg.


I kamp med rivaliserende hanner bruger giraffen sine horn til at stange med.
De lever i løse flokke op til 50 individer med masser af "hornmusik" i parringstiden.


Giraffens forben er længere end bagbenene, hvilket giver en udpræget pasgang.


Romerne troede, at giraffen var en krydsning mellem en kamel og en leopard.
De kaldte derfor det lange dyr for en "camelopardalis". Navnet "giraf" er arabisk. 


Ville mægtig gerne ride en tur på en af dem, men det lykkedes desværre ikke.
De gloede bare dumt og drøvtyggende på mig og spænede væk, når jeg kom nærmere.


Hvis zebraen var en hest, så var den efter min mening verdens flotteste hest.
Nu må den nøjes med at være verdens smukkeste "Equus", som er den fælles
betegnelse for heste, æsler og zebraer. En hest har 64 kromosomer, mens en zebra
har enten 44 eller 46. Det gør krydsninger sjældne og er kun sket i fangenskab.
KLIK på billedet, hvis du vil en smule tættere på.


En af de store fornøjelser ved at køre rundt på egen hånd i nationalparkerne er,
at man aldrig ved, hvad der gemmer sig rundt om det næste hjørne. Intet er givet
på forhånd, så det gælder om at holde øjne og ører stive. I dette tilfælde kunne vi
dog ikke undgå at få øje på flokken af savannebavianer midt på vejen. De kan blive...


...omkring 30 år gamle og spiser alt fra græs og frugter til insekter og mus.


KLIK for at se turens mest indiskrete abekat.


Vortesvinet bor modsat andre svinearter i jordhuler. Hjørnetænderne kan vokse
sig op til en halv meter lange og bliver både brugt som våben og til at grave med. 
Den lille laban kan spæne op til 55 km/t, så dem kunne vi sgu' heller ikke fange :-(


For mange rovdyr er gnuen et af deres foretrukne måltider.
Vi må have lignet et par grumme danske rovdyr. Da flokken fik øje på os...


...tog de klovene på nakken og løb langt pokker i vold.


Kærlighed ved første impala-blik.


En hjort, en lang, en mule, en stang. En klokke, der sir' ding-dang!


Spottede flere steder mægtige gribbe i toppen af trækronerne.
Findes 15 forskellige arter af den ådselsædende rovfugl, der er i familie med høgen.


Seje ører.


Der findes over 250 forskellige slags hønsefugle, og en af dem er perlehønen.
En prikket skabning, der er en eller anden årsag har fået tildelt et blåt hoved.


Legede fangeleg i et minuts tid med denne krabat. Når jeg gik højre om
forhindringerne imellem os, så gjorde den det samme. Det endte som alle de andre
gange med en spurt og et sikkert nederlag til homosapiens. Mon den ved synet af
alle trofæerne i toppen af billedet tænkte: "Godt, at jeg ikke har horn i panden?"


Hvor heldig har man lov at være? Havde ikke set så meget som skyggen af en
mudderbille i over en time, men kommer så til dette smukke træ, hvor alle dyrene i
Big Five tullede rundt. Dyrelivet i Sydafrika er mageløst - og det er Photoshop også :-)


På sporet af en elefant.
Lorten var desværre alt, vi så til det store dyr :-(


I vejkanten sad denne gøg og betragtede tilværelsen lidt fra neden.
Stor tak til Ornitolog Olsen for hjælp til at kategorisere den som en Burchell's coucal.


Udover at jagte de mange dyr med sit kamera, så er landskabet en
stor fornøjelse at køre rundt i. Området er en del af det tidligere Zululand.


Der er mindst seks gode grunde til ikke at vandre en tur i området.
Transporten skal foregå enten i egen bil eller med en jeep fra eksempelvis...


...Hilltop Camp, hvor vi overnattede. Et civiliseret sted med...


...en rigtig lækker aftenbuffet og...


...et syngende og trampedansende køkkenpersonale.


Snyd ikke dig selv for at køre en tur efter mørkets frembrud. Vi så masser af dyr
foran vores billygter, og denne hyæne i vejkanten var et vidunderligt eksemplar.
Øjeblikket efter spankulerede den søvnigt tværs over vejen for at forsvinde i krattet.


En flok robuste bøfler spærrer vejen, og så er der ikke andet for end at vente
med mindre, at man kører i svigermors bil. Bøflen er Afrikas tredje farligste dyr og
slår over 200 mennesker ihjel om året. Det overgås kun af myggen og flodhesten.

Bølgernes Bølge!
Efter VM finale og safarioplevelser var det blevet tid til at komme ud til havet og
få en smule frisk luft i kraniet. Som det vist kan fornemmes på dette billede, så er
bølgerne på den sydafrikanske nordkyst helt eminente. KLIK for smagen af tsunami.


PLAAASK, hvor var det fantastisk!


Jacob i flyvende figur mens væggen af vand kommer drønende.


Den skønne strand hedder Ballito Beach og ligger 40 km. nord for Durban.


Boede på Boathouse, der er kreativt indrettet som et skib og ligger med en...


...havudsigt, der ikke fås bedre på de kanter.
Du kan booke værelse på www.boathouse.co.za.


"Fløj" herefter videre langs kysten i vores bil til...


...Mbotyi, hvor vi stak til søs i denne gummibåd for at opleve "Sardine Run".
Millioner og atter millioner af sardiner trækker op langs kysten i maj, juni og juli,
hvilket er et regulært ædegilde for hvaler, hajer, delfiner, sæler og meget andet.

Sad i syv stive timer i HØJ SØ på kanten af gummibåden og ventede på at komme i
vandet for at opleve det verdensberømte scenarie, men vi fandt ikke en eneste stime
af sardiner. Til gengæld blev jeg hamrende søsyg efter to timer, hvilket betød at de
næste fem timer (!) gik med at brække sig til højre og venstre. Fik dog oplevet flotte
pukkelhvaler på tæt hold, hundredvis af delfiner, kamikaze-dykkende suler og ikke...


...mindst en fantastisk natur. Skal man opleve "Sardine Run", så kræver det
mere end den ene dag, som vi havde til at opsøge heldet. Måske også bedre at
tage ud fra Port St. Johns, der er nemmere at komme til end kysten ved Mboyti.


Fra kystområdet syd for Durban gik turen tilbage til Johannesburg gennem et...


...betagende prærielandskab med fladtoppede bjergformationer.
Naturens diversitet gør Sydafrika til et af verdens mest fornøjelige lande at rejse i.


Herudover er Sydafrika et land med gode vine, pragtfulde restauranter
og andre fine fristelser der sikrer, at man ikke taber sig unødigt på sin ferie.


Jamen, så venter vi da bare et par kilometer med at strinte i vejkanten, og...


...vi sætter os da bare et andet sted, hvis man ikke må sidde her, og...


...vi skal nok lade være med at springe ind over disken og stjæle alle burgerne.

Bemærkelsesværdige tiltag som ovenstående afslører for den knap så orienterede,
at Sydafrika har deres udfordringer, når det drejer sig om bekæmpelse af kriminalitet.
Skal nævnes, at vi intet ubehageligt oplevede på hverken denne tur eller besøget i 2005.

For at få styr på hændelser og kronologi i landets omtumlede historie,
så er Apartheid Museum i Johannesburg at anbefale. Allerede ved indgangen...


...får du en fornemmelse af det tidligere styres uhyrlige opdeling.
Hvide skal benytte indgangen til venstre, mens alle andre skal holde til højre. 


Heldigvis havde typer som Nelson Mandela, Oliver Tambo, Desmond Tutu m.fl.
styrken til en vedvarende kamp for frihed og lighed, hvor hvide og farvede kan...


...stå i den samme kø i supermarkedet.


Hvor bliver din kuffert af? Min er kommet for længe siden!

 Tak for en pragtfuld rejse og markeringen af 20 års venskab.
Hvis du stopper med at ryge, så kan vi fejre 100 års venskab i 2090 ;-)
 

 

SYDAFRIKA 2005


Sydafrika er en lækkerbisken for en sulten "packer-mave". Landet har så meget at byde på, at vores små fire uger slet ikke var nok til at blive mæt af oplevelser, men mere en smagsprøve.
 
Landet har en civiliseret infrastruktur, gode forhold for selvstændigt rejsende og en variation i udbudet af oplevelser, som kan tilfredsstille selv den kræsne, der har prøvet lidt af hvert. Der er virkelig mange ting at tage til Sydafrika efter, men specielt deres natur er enestående med et dyreliv, som vi ikke har set lignende nogen steder.

Vi lejede en bil i hele perioden og det gav en behagelig frihed til at komme rundt i det tempo, der passede os bedst. Og rundt det har vi været - har kørt over 7.000 kilometer i en absolut ikke accelererende Mazda 323. Men det gjorde nu heller ikke det store, da der i Sydafrika er så smukt, at det SKAL opleves i ro og mag.

 



Cape Town

Måske verdens smukkeste storby? Med sine helt utrolige strande, specielt Clifton og Camps Bay, og de dramatiske bjerge i baggrunden, er Cape Town (beklager Sydney) den smukkeste storby, jeg til dato har set. Udsigten fra toppen af Lions Head ud over byen er uovertruffen og den seje klatretur værd!

Nelson Mandela og mange af de andre fremtrædende ANC-ledere sad fængslet ud for Cape Town på øen Robben Island i mange år. En skøn lille ø med masser af sæler og afrikanske pingviner. Havde lidt svært ved at forstå, at han pev så meget over at være der, men guiden sagde, at han var rigtig glad da han blev sejlet i land efter 18 år...

For backpackere er Long Street stedet at tage til med gode hostels og et super natteliv.
Og nej, Cape Town er ikke hovedstaden. Det er Pretoria.

Cape Town er bestemt ikke en af verdens sikreste byer at færdes i, hvilket betyder at man ikke for alvor kan slappe af, som man kan mange andre steder. Det trækker ned i det samlede indtryk.

 

 


Solnedgang ved udsigtspunktet Lions Head, Cape Town.

Tryk på billedet og kom tættere på kanten.


Længere ud ville tøsedrengen ikke.
Afrikas sydspids byder på en udsigt, som alle mennesker bør opleve.

 


"Sundrop" ved Lions Head er uforglemmelig.
Vi blev og nød det spektakulære syn til den bitre ende.


Lækre strande, men vandet er koldt som en brøndgravers r...
Måske fordi Sydpolen ligger sølle 3.000 km væk.


Glad dans på stranden, hvor Krølle ses som nummer seks fra venstre.


Skiltet ved indgangen bød fangerne velkommen med: "We serve with pride".


Fænglset på Robben Island. Men løsladt igen efter et par timer.

 

Mandela og en fangekammerat på gårdtur.


Cellen, hvorfra Mandela formåede at bevare styrke og kontakt til
omverdenen i kampen for et demokratisk Sydafrika. Han sad fænglet på
Robben Island i 18 år, og blev i 1994 Sydafrikas første folkevalgte præsident.


De afrikanske pingviner har det herligt på Robben Island.


Vidste du, at vi danskere frem til 1930 kaldte pingviner for "luffegås"?
Vi valgte så at adoptere den engelske betegnelse. Øv, luffegås er sjovere!


Tak for et spændende besøg.

 



I vandskorpen med den hvide haj - Gaansbai

To timers kørsel fra Cape Town ligger den lille fiskerby Gaansbai. Kendt som stedet at tage til, hvis man ønsker at komme helt tæt på den frygtede hvide haj. Det ønskede vi meget at komme til.

Efter instruktion fra guiden, sejlede vi en halv time ud på åbent hav og de begyndte at hælde fiskeblod i vandet omkring det store tunhoved, som var linet ud. Der gik ikke mere end nogle få minutter før den første hvide haj dukkede op, og det var en fantastisk oplevelse at se det frygtede rovdyr komme frådende op af vandet. De er så aggressive og instinktive, at kun krokodiller kan følge med i skræmmende og primitiv adfærd.

Kunne slet ikke vente med at få min snorkel om kraniet og komme ned til dem - i buret. At være i vandskorpen med den hvide haj en meter fra sig er absurd at forsøge at beskrive, men jeg vidste slet ikke, at jeg kunne holde vejret så længe!

Så omkring 12-15 hvide hajer på turen, hvor den største var over fem meter lang og tyk som en halvsløv "CM-dreng" - et barn, der har brugt hele sin opvækst foran en computer. På vores dyk rundt omkring har vi stødt på mange forskellige slags hajer, men efter denne oplevelse, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at det egentlig var den første "rigtige" haj, jeg nogensinde havde set. Fascinationen og respekten for det utrolige dyr er intakt efter en dag i Gaansbai.

På vejen hjem fik vi en lille bonus-oplevelse i Hermanus Bay, hvor en kæmpe hval med hendes unge lå "parkeret" i bugten kun 30 meter fra kysten. Vi hoppede straks ud af bilen og satte os på klipperne for at nyde synet. Ikke alle oplevelser i Sydafrika koster penge.


Klar til...


...en super oplevelse under overfladen!


Den hvide haj kan veje op til 3,5 tons. Man kender ikke det præcise
antal af hvide hajer verden over, men den er heldigvis fredet i Sydafrika.


Og sekundet efter var jeg gennemblødt...





Til landskamp mellem Sydafrika og England i Port Elisabeth

En stor sportslig oplevelse for de indviede, men vi fattede ikke en langballe af det indviklede cricketspil. De to hold skulle møde hinanden over fem kampe og hver kamp tager fem dage. Gad du sidde og se Danmark spille landskamp mod Sverige 25 dage i træk?

Vi så præcis halvanden time, og da min brave ven Dennis Zigzagge, der har spillet cricket i Danmark siden han var ufregnet, stadig ikke havde sendt reglerne til mig på sms, gik vi derfra ved stillingen: 125-wicket-over-batsmann-Pollock-12.

 


Sahara Oval hedder stadion, hvor de engelske fans larmede,
som om de var til en rigtig sportsgren.

 



216 meter med lidt gummi for enden...


Det lyder som en god film efter en trist bytur, men teksten blev grumme alvor for os, da vi kom kørende over en kæmpe bro ved byen Bloukrans, og på den anden side ser skiltet: "Worlds Highest Bungy".

Troede...eller rettere håbede...at jeg havde sprunget mit livs eneste bungy på New Zealand for tre år siden, men vidste godt, at der fandtes en enkelt platform i Sydafrika, som var højere end Nevis Bungy med sine 134 meter.

 

Vi havde desværre god tid denne dag, der var desværre ikke booket op resten af dagen og det var desværre heller ikke særlig dyrt. Der var desværre ingen gode undskyldninger for at lade være med at udfordre "sin indre bangebuks". Så beslutningen var rimelig simpel: U gotta jump...

Intet andet får mig så langt ud over mine grænser som et bungy. Kontrasten fra smerten af frygt i maven, når man står på kanten og vinden suser i ørerne, til man mærker elastikkens magiske trækning og skriger glæden ud, er ekstrem. Super. Jeg sprang ud fra en bro og overlevede. Jeg gør det aldrig igen.

At Krølle denne gang valgte at springe med, var bare dobbel op-og-ned-tur. Vi havde begge store smil på resten af dagen, som ikke kunne tages af. Mærkeligt, man smiler bare.

 


Ser kæk ud, men videoen afslører noget andet...

 


Sej bagfra, men et direkte morsomt panisk udtryk forfra!
Igen fortæller videoen den sande historie.


Francois var en dygtig instruktør, der forstod at kontrollere vores nerver.


Vi overlevede verdens højeste bungy og fejrede det med en god middag. 

 


 

Løveunger og tigre - East London

Et kvarters kørsel fra badebyen East London ligger The Lion Park, der er en lille hyggelig familiehave med blandt andet løver og tigre, som af en eller anden grund ikke har kunnet klare sig i naturen eller er blevet afleveret af lokale. Her kan man få lov at lege med de mest nuttede løveunger, der frygtløst kaster sig over dig med al deres natur og vildskab. Vi gav de små frækkerter rigtig mange smæk og fik taget noget god video, men de var desværre ikke til salg. Det havde ellers været årets julegave at sende hjem til Jay Merkel, der i sin tid fik et grillet rottehoved med posten fra Kina.

Mere alvorligt blev det i buret ved siden af, hvor løverne nu var på størrelse med sunde Labradorhunde og havde fået selskab af tigre.
Her skulle en dyrepasser forståeligt nok med ind, da de af og til havde bideulykker - dog aldrig alvorligere end noget, der kunne klares med et par sting. Sidste ulykke ? En engelsk pige dagen før!

Det blev på intet tidspunkt til så vild leg som med de mindste, men at klappe og kæle en super flot tiger under hagen, mens den blotter sine skarpe tænder for at gabe, er en god adrenalinbombe. Slap ud i god behold uden at skulle syes, men mine bukser var godt smurt ind i løvesavl efter et lille angreb, hvor jeg var stort tilfreds med dyrepasserens tilstedeværelse :-)

 


En rigtig laban...

 


...som kunne tæmmes med en pegefinger.

 


Nej, den var ikke død !

 


Øjeblikket efter var den ved at springe op på ryggen af mig, da jeg vendte
mig rundt. Det fik dyrepasseren også forpurret, så ingen sting i denne omgang.

 


Udsigten fra vores hostel fejlede bestemt ikke noget.

 


Under Apartheidstyret var en lang række af de bedste
strande forbudt område for de sorte. De dage er lykkeligvis forbi.


På vores hostel boede den sejeste lille hund.
Den styrketrænede hver morgen fra kl. 6.00 til 7.00.


Har aldrig set pasta-krøller før!
Der er et væld af fantasifulde frisurer at observere i Sydafrika.

 


 

Kruger National Park

 

Med over 1,3 millioner turister årligt er Kruger National Park en af verdens mest besøgte parker, hvor det er muligt at opleve The Big Five - Elefanter, bøfler med midterskilning, næsehorn, løver og leoparder. Herudover kan opleves et utal af andre dyr som giraffer, zebraer, geparder (verdens hurtigste pattedyr med en topfart på 105 km/t...som vores Mazda), krokodiller, flodheste, hyæner, antiloper, skildpadder, aber, fugle med både langt og kort næb...nævn selv flere, de var der.

Området er på størrelse med Wales og dyrene færdes frit i hele arealet, hvilket koger oplevelsen af Kruger sammen til at du ser, hvad du er heldig nok til at komme forbi. Vi kørte rundt i parken i tre dage/nætter og var absolut overvældet af det dyreliv, som vi oplevede. Hver time sine nye oplevelser og pudsigheder.

Specielt vil vi huske horderne af de vilde elefanter, der krydsede vejen med vilde skrig lige foran bilen, løvernes snedige jagt på impalaerne ved vandhullet med vinden imod sig, så de ikke kunne lugtes, flodhestenes tumlen i buskene om natten og den smukke solopgang med giraffer, zebraer og bavianer i forgrunden. Herudover er det sommer i Sydafrika på denne tid, hvilket gjorde at alle dyrene var glade og havde fået unger.

 

Den første safari var ikke den sidste.


Efterhånden som vi nærmede os Kruger Nationalpark ændrede
skiltene karakter og blev lidt mere spændende.

 


Man holder naturligt tilbage for fodgængere, der er større end bilen...

 


Denne smukke hanløve var absolut ugeneret af at blive
fotograferet fra alle vinkler. Den nærmest nød det.


En flok løver slentrer arrogant foran vores truck.
Det er ved at være aften og de er på vej ned til vandhullet for at jage.


På natsafari kom vi forbi en løvefamilie, der lå med et helt kuld
unger. Dem kælede vi ikke med.

 


En giraf er lige stået op - eller det vil sige den står faktisk op og
sover, så den behøver bare at åbne øjnene. Det er da smart!

 


Nogen gange var der hård konkurrence om hvem,
der gloede mest på hvem. Denne kudu var nysgerrig.


Hvor der er vand, er der ofte dyr - og rovdyr.

 


Bortset fra malariamyggen er flodhesten det dyr, der dræber
flest mennesker hvert år i Afrika. Den er ekstrem territorial og aggressiv.

 


Et par hyæneunger spejder efter deres mor fra deres hule lige ved vejkanten.
Hyænen har dyrerigets kraftigste kæber og kan knuse lårbenet på en zebra, som...


...må være verdens smukkeste hest.


Mazdaen foran vores fine hytte i nationalparken.

 


 

Johannesburg & Soweto

 

Johannesburg har flere gange vundet den lidet ærefulde pris, som verdens farligste storby, hvilket i sig selv var nok til, at vi lige ville forbi og vifte med vores nye dykkerure i tusmørket på hovedgaden.

Nej, vi slog lejr i Pretoria, nord for Jo'burg, og bestilte en kæmpe negerguide til at tage os gennem byen i et pansret folkvognsrugbrød. Vi var på besøg hos de lokale i deres blikskure i Soweto, på det stærkt følelsesladede Hector Pieterson Museum og forbi Nelson Mandelas hus, der ligger på samme vej som Desmond Tutus hus, der ligeledes har fået Nobels Fredspris.

Historisk set er det denne del af landet, der er den mest interessante i forhold til de uhyrlige samfundsforhold Apartheidsystemet opretholdt. Absurd uforståeligt, at det har været muligt at drive landet på disse principper helt frem til det første frie valg for 10 år siden.
Men endnu mere uforståeligt, at mange af de hvide, jeg har talt med om udviklingen efter styrets fald, ønsker det gamle system tilbage. Der var mere styr på det dengang, de sorte skulle være ude af byen inden kl. 22.00, der var bedre lønninger og en lavere kriminalitet. Det har været lidt vanskeligt at bevare den diplomatiske og venligtsindede natur i disse stunder.


Soweto står for South West Township.
Bydelen er i dag Sydafrikas tredje største turistattraktion.

 


Soweto er de fleste steder mere interessant end velholdt.
Der bor fire millioner mennesker i denne bydel syd for Johannesburg. 
Johannesburg er Afrikas største by. Det er Cairo og Lagos også.
Folketælling er en vanskelig størrelse på dette kontinent.

 


Friske knægte i Soweto. Måske en hård fremtid,
der venter dem, men et smil på læben, det havde de.


Besøgte en familie i deres lille blikskur.
De metalliske vægge er nærmest gloende midt på dagen.

 


På billedet ses en døende Hector Pieterson. Den 12-årige dreng blev skudt
af politiet i 1976 og blev et symbol for opstandelsen og kampen mod Apartheid.
Hector Pieterson Museum giver et stærkt indtryk af årene med et forfærdeligt regime. 


På Vilakazi Street i Soweto ligger huset, hvor Nelson og Winnie Mandela
boede og sammen planlagde mange politiske aktioner. Få huse væk ligger 
Desmond Tutus hus, hvilket gør vejen til verdens eneste med to Nobelprismodtagere.

 


Ja, her må vi så gå ud fra, at Nelson og Winnie har haft det bedre
med hinanden end de har i dag. De blev skilt i 1996 under stort postyr.

 


Det er ikke et lille sæde. Det er en stor guide.



Vinsmagning ved Franschhoek Valley og Stellenbosch


Vindistrikterne i Sydafrika er et vidunderligt område at opleve.


Vi blev skrappe til vinsmagning efter et par timer. Til sidst kunne vi med
ret stor præcision blindsmage os frem til, om det var en rødvin eller hvidvin. 


Det tog en evighed for ham at få tanket og...

 


...når en mand ska', så ska' han!


De tændte forhåbentligvis for denne naturblæser efter min besørgelse ;-)

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!