Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


SAO TOME & PRINCIPE 2016 (oktober)

 

For mellem 15 og 30 millioner år siden spruttede de undersøiske vulkaner så lystigt
ud for den centralafrikanske Atlanterhavskyst, at der blev dannet en stribe øer. De var
ubeboede helt frem til den portugisiske kolonimagt kastede anker i 1470'erne, hvor området
blev indlemmet i den storstilede slavehandel og plantagedrift. I dag bor der omkring 200.000...
 
...livsglade efterkommere, og mødet med dem var et af rejsens højdepunkter.
Alle steder blev vi mødt med store smil og nysgerrighed, og selv vores udlejningsbil... 
 
...tiltrak sig opmærksomhed, da pigerne kunne bruge den til at spejle deres dansetrin.
 
Den lille østats vartegn er Cao Grande, der er en vulkansk kegle på 663 meter.
Vi kørte forbi den flere gange, hvor den var dækket af skyer, men i denne situation
lykkedes det omsider at få et billede, hvor toppen var synlig. Cao Grande er en frisk...  
 
...udfordring for dygtige klatrere, hvor særligt de første 100 meter skulle være vanskelige. 
Der sidder mos på klippen, hvilket gør den glat at bestige, og så er den beboet af slanger.
 

Sao Tome og Principe fik deres selvstændighed i 1975, og som et af de første lande i
Afrika blev der i 1990 indført reformer, hvor eksempelvis oppositionspartier blev tilladt.
Landet er således ikke en politisk bananrepublik med et korrupt militærstyre, men der er...
 
...masser af bananer i den lille republik, som...
 

...de lokale render rundt med på hovedet.

 Bananen bruges i et utal af retter, og vi smagte ex. glimrende banan-fritter.
 
Man skal ikke have opholdt sig mange minutter på Sao Tomé for at kunne konstatere,
at det er et fattigt land. Men børnenes kreativitet fejler absolut ingenting, så de har
da bare selv bygget alverdens trælegetøj, som seje skateboards og minsandten også...
 
...velbyggede "knallerter" i træ.
 
Ganske imponerende håndværk!
 
 En af rejsens rigtig sjove oplevelser var at besøge en børnehaveklasse, hvor... 
 

...nogle reagerede med et stort smil og nysgerrighed, mens andre...
 
 ...så ud til aldrig at have set et par blå øjne før :-)))
 
Martin blev omringet, da ungerne fik mulighed for at se hans billeder af dem.
 

Udover at tegne flotte skibe på havet, så lærer børnene måske også,
at Sao Tomé er verdens mindste land, hvor hovedsproget er portugisisk.
 
En anden ting børn lærer fra en tidlig alder på disse breddegrader er
den praktiske kunst at kunne holde balancen med alverdens ting på hovedet.
 
Der var ikke en sjæl at se på mange af de palmeklædte strand, men der var...
 
 ...til gengæld fuld hus omkring floden, hvor...
 
...kvinderne vaskede tøj, mens...
 
...mændene så ud til at fordrive en del tid med armbøjninger.
 
En sød pige med Down syndrom var frisk på et billede med Martin. Mennesket har
normalt 46 kromosomer, men udviklingshæmmede med Down syndrom er født med 47.
 

Afrika er hårdt plaget af AIDS med flere millioner dødsofre årligt og i visse lande er
over 30 % af befolkningen smittet med sygdommen. Det skaber samfund med alvorlige
sociale udfordringer, da mange landsbyer nærmest kun består af forældreløse børn og gamle. 
 
Det primære erhverv for befolkningen og den største
eksportindtægt for den lille øgruppe er ubetinget landbrug, men...
 
...fiskeriet beskæftiger ligeledes mange mennesker på Sao Tomé.
 
Glad frilandsgris på en tropeø med trynen i en kokosnød.
 

Et par forstenede søstjerner med det genkendelige femstjernede mønster.
 
Festlig krabbe, der strålede om kap med...
 

...den lige så imponerende og farverige flora på Sao Tomé.
 
Der findes en række fisk, krybdyr, fugle m.m., der er endemiske for øerne,
og naturkyndige drager derfor paralleller til blandt andet dyrelivet på Galapagos.
 
Syd for hovedøen Sao Tomé ligger den lille tropeø Rolas, der kan opfylde...
 
 ...drømmen om at stå præcis på ækvatorlinjen. Den passerer nemlig tværs
over Rolas og er markeret med et monumentalt verdenskort på toppen af øen.
 

Vi var kun på Rolas nogle timer, men det er muligt at overnatte i lækre
omgivelser på Pestana Equador, hvor vi lagde vejen forbi for en god frokost.
 

Øens edderkopper er flittige og har forbundet hele denne palme med...
 
...deres klæbrige spindelvæv. Edderkoppen er udstyret med spindelvorter på
den bagerste del af sin krop og benytter sine ben til at trække den fine tråd ud.
 
Landets hovedstad er nem at huske navnet på, da den blot hedder Sao Tomé.
Byen har mange bygninger, der vidner om tiden med det portugisiske kolonistyre, og...
 
 ...selv om de virker faldefærdige, så har de fortsat masser af charme.
 

Hovedstaden har et underholdende og farverigt marked, men man kan...
 
 ...også opleve mennesker i så ussel fattigdom, at de...
 
...står og spiser rester fra stinkende affaldscontainere. Det burde faktisk
være muligt for alle indbyggere på Sao Tomé at blive mætte på anstændig vis,
da øens jungle har masser af sunde frugter, og det omkransende hav er fuld af fisk.
 
San Sebastiao blev bygget i 1575 og er det ældste fort på Sao Tomé. Det er
blevet restaureret nogle gange gennem tiden og har siden 1976 været et museum.
 
 På en strækning nær byens gamle fort underholdt dødsforagtende unge mænd hinanden
med ræs og tricks. En smule dumdristigt, når de nu ikke havde sparet sammen til en hjelm.
 
 Lokal tankstation.
 
Vi boede på Hotel Pestana Sao Tome, der både har en flot strand og...
 
 ...en glimrende pool med en skøn havudsigt.
 

Man skal spejde langt efter kuldegrader på Sao Tomé,
hvor temperaturen ligger behageligt omkring 25-30 grader året rundt. 
 
 Vores bagage var ikke med, da vi landede på Sao Tomé, og...
 
 
 ...den dukkede først op et par dage før, vi skulle hjem igen. Vi havde
heldigvis pakket en del tøj i håndbagagen, så ulejligheden var til at overkomme.
 
Det er ikke sikkert, jeg kommer til Sao Tomé igen. Men det var under alle
omstændigheder nogle oplevelsesrige dage på de fredsommelige øer i Guineabugten.
 
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!