Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


RWANDA 2021 (september)



Nogle lande i verden er forkælet med så herlige attraktioner, at det får smilet frem fra
øre til øre. Sådan et land er Rwanda på trods af sit begrænsede areal, der er godt halv
størrelse af Danmark. De over 100 billeder nedenfor viser en destination med et unikt dyreliv,
afsindigt smukke landskaber, en imødekommende lokalbefolkning, lækre hoteller og en masse
sjove ting at foretage sig i et land, der i en ikke særlig fjern fortid oplevede et bestialsk folkemord.

For langt de fleste turister er bjerggorillaerne den primære årsag til at besøge Rwanda,
og det var ikke anderledes for Jacob og jeg. Vi lærte hinanden at kende i gymnasiet og har
haft rigtig mange fantastiske oplevelser sammen de seneste 30 år. Men øjeblikket, hvor vi...


...gennemsvedige og småforpustede står sammen foran denne utrolige bjerggorilla
vil stå lysende klart i vores hukommelser resten af livet. Puha, det var en vild oplevelse!

De lever i mindre grupper med en dominerende alfahan til at styre løjerne, og i forhold
 til adfærd er bjerggorillaen det dyr, der minder mest om mennesket. Vi har hele 98 % af 
vores DNA til fælles med de betagende menneskeaber, der dog synes at leve en noget mere ukompliceret tilværelse i den centralafrikanske regnskov. På billedet ses Munyinga, der vejer...


...over 200 kilo og er alfahan for Hirwa-gruppen, som han dannede efter at have forladt 
Susa-gruppen sammen med to hunner, han havde et godt øje til. Siden har flere bjerggorillaer
fra andre grupper sluttet sig til Hirwa-gruppen, så den ved vores besøg talte 14 medlemmer.


Munyinga var en flot og sej silverback set fra siden, men...


...bagfra var han mere en blackback. År for år vil hans pels dog blive mere sølvfarvet. 
En stærk og dominerende han tager typisk først lederskab for sin egen gruppe efter at 
være fyldt 12 år, og regnskovens imponerende King Kong kan blive op til 50 år gammel.


De voksne bjerggorillaer spiser op til 35 kilo planter om dagen, hvilket er så store
mængder, at de hele tiden må flytte sig i de tropiske regnskove for at kunne finde føde.
Af samme årsag er de ikke territoriale og overnatter sjældent samme sted to nætter i træk.


Bjerggorillaer er brølestærke og udstyret med nogle heftige hjørnetænder,
men skovens øvrige dyr frygter dem ikke, da de udelukkende er planteædere. 


Guiden ridsede en række forholdsregler op inden turen og en af dem var at holde minimum 
7 meters afstand til bjerggorillaerne. Men den regel kender verdens største primat ikke til, 
og det var ofte ikke muligt at rykke sig baglæns i det ufremkommelige krat, når de helt 
upåvirket af vores besøg kom slentrende eller løbende mod os. Så gjaldt det om at bevare roen, 
brumme venlige "gorilla-lyde" (rømme sig) og ellers blot nyde hvert eneste sekund af nærværet.  


Vi var på forhånd stillet en time med bjerggorillaerne i udsigt, men det blev til 94 
skønne minutter. Først fulgte vi dem op ad de tætbevoksede skrænter og herefter kunne 
vi gøre dem selskab på et mere fladt og tørt plateau. Jeg glemmer aldrig den rungende 
lyd hannerne laver, når de slår sig på brystet. Hør den maskuline akt i denne video. 


Vores guide, Loyce, med sved på panden, da krattet blev tæt,
og det for alvor begyndte at gå stejlt op ad vulkanens skråning.


Frisk gorilla-høm-høm var det sikre tegn på, at vi var på sporet af dem.


Den Demokratiske Republik Congo, Uganda og Rwanda er de eneste lande i verden,
hvor du kan opleve bjerggorillaen i sin vilde og oprindelige natur. Efter en ihærdig indsats...


...over flere årtier er det lykkedes at få bestanden fra under 300 til over 1.000 i dag.


"Nutte-barometret" var ved at springe i luften og ikke et øje var tørt, da denne lille
krabat på 4 måneder forlod sin mors trygge favn og begav sig på opdagelse i skovbunden.
Der går typisk 4 år mellem hunnerne nedkommer med et nyt medlem til familien, og det...


...fejres for foden af vulkanerne, hvor der er bygget en meget kreativ scene.
Her samles de lokale til "abefest" og foretager den officielle navngivning efter hver fødsel.


Det sker meget sjældent, at bjerggorillaer får tvillinger. Men den store 
glæde oplevede Hirwa-gruppen i februar 2011, hvor et brødrepar kom til verden.

Det er i sig selv unikt at komme så tæt på bjerggorillaerne, men omgivelserne 
bidrager også til at gøre oplevelsen ekstra storslået. Der er himmelråbende smukt, og...

...så fik vi samtidig klaret dagens motion, så den... 


...kaloriefyldte belønning efter strabadserne kunne nydes med god samvittighed. 

Det var på alle måder rart at opleve, hvor godt organiseret og restriktive Rwanda er,
når det kommer til at beskytte deres bjerggorillaer. Der er planer om at udvide nationalparken ved at opkøbe jord og flytte de familier, der bor tættest på. Midlerne til det skal blandt andet komme fra turister, der i skrivende stund betaler godt 10.000 kr. (1.500 USD) for at få adgang til at krydse denne bom. Det er således med markant afstand den dyreste nationalpark jeg har besøgt. Men med
et minde for livet og et håb om fortsat bedre vilkår for bjerggorillaerne, var det pengene værd.

Menneskeheden kan ikke være stolte af de levevilkår, vi har budt bjerggorillaerne
gennem årtier med alt fra krybskytteri til rydning af den vilde regnskov, de lever i.

Men heldigvis er der af og til mennesker, der træder i karakter og tager kampen op på
vegne af dyrene, og i forhold til bjerggorillaerne hedder heltinden Dian Fossey. Hun kom til
Volcanoes National Park i 1967 for at studere de store primater og endte med at kæmpe for deres
beskyttelse frem til mordet på hende i 1985. I dag er der i Rwanda stor taknemmelighed og...


...respekt omkring Dian Fosseys indsats, der var afgørende for at forhindre udryddelsen 
af områdets bjerggorillaer. På Virunga Lodge, hvor vi boede, er der indrettet et smukt rum 
med plancher, der beskriver og ærer hendes enorme betydning. I 1983 udgav hun en bog om...


...sit liv og sin kamp for bjerggorillaerne med titlen "Gorillaer i disen". Den blev tre år efter hendes 
død filmatiseret med Sigourney Weaver i hovedrollen, der modtog en Golden Globe for præstationen.

Apropos hovedroller, så kunne de på Virunga Lodge stolt berette, at en særlig gæst var
kommet forbi hotellet i 2017 og indlogeret sig i samme hytte, som vi nu skulle overnatte i.
Det var Leonardo DiCaprio, der sammen med et filmhold var på optagelse, og jeg kan nu...


...gøre en halv verden af kvinder misundelige med konstateringen, at jeg har 
sovet i samme seng som førsteelskeren fra Hollywood. Du kan se sengen og resten 
af den afsindigt lækre hytte med den utrolige udsigt (selv fra toilettet!) i denne video.


Det er muligt at bo tættere på indgangen til Volcanoes National Park, hvor der 
fra Virunga Lodge er en god halv times kørsel. Men det er næppe muligt at bo med 
en mere enestående udsigt med tvillingesøerne Bulera og Ruhondo til den ene side og...

...en perlerække af vulkantoppe til den anden side, hvor bjerggorillaerne lever. 
Få lande i verden er beriget med så dramatisk natur, så vi satte os godt tilrette iklædt...

..."afrikaner-friske" slåbroks med et par...

...kolde Virunga Gold og blev enige om, at livet ikke er det værste, man har.


Med de mageløse solopgange er Virunga Lodge ikke det rette sted at sove længe, og...

...det var heller ikke let at komme tidligt til køjs, da personalet spillede dansk musik
og optrådte med en meget livsglad hyldestdans til koen. Ja, jeg skulle også lige spørge
to gange, men den var altså god nok. De dansede "cow-dance" mens vi klappede os... 


...på lårene af grin og nød en rwandanesisk gryderet. Vi blev i det hele taget
snotforkælet på Virunga Lodge, da vi i dette døgn var de eneste gæster på hotellet.
Er dine tænder løbet i vand, så kan du booke dit ophold på www.virungalodge.com.

Bjerggorillaerne var ikke de eneste primater, der fik os til at spærre øjnene op, men... 


...i stedet for at lede i skovbunden, så skulle vi nu læne nakken tilbage for at beundre 
de langlemmede chimpanser i trækronerne. Forskningen viser, at 99 % af menneskets... 

...20.000 gener har vi til fælles med chimpanserne, og det er således det dyr, 
der genetisk minder mest om os. Som med bjerggorillaerne er det vidunderligt at...


...opleve chimpanserne i deres naturlige leveområder,
og de er fænomenale klatrere, som det kan ses i denne video.


Udover mennesket, så er chimpansen en af de meget få skabninger på jorden, 
der bruger redskaber i deres jagt på føde. Det kan være sten til at knække nødder
eller en tynd gren, som de kan bruge til at fiske termitter eller myrer ud af deres bo. 

Chimpansen har mange kræfter og en veludviklet motorik i både hænder og fødder.

Der lever omkring 300.000 chimpanser i den vestlige og centrale del af Afrika,
men populationen er desværre faldende, da rydningen af skov begrænser leveområderne.


Everest var vores storsmilende guide, der ledte os på sporet af chimpanserne i
Nyungwe National Park i den sydlige del af Rwanda. Fra bilen var parkeret tog det 
ikke meget mere end en times tid af finde dem, og det foregik ad glimrende stier i den...


...flotte og frodige regnskov, hvor der er...


...masser af føde at finde for både de små og de store. Denne omsorgsfulde mor har 
munden fuld af figen og er rigtig glad for alverdens frugter og bær. Men chimpanserne er
ikke vegetarer, og de kan også finde på at spise fugle, mindre antiloper og andre arter af aber.  

Efter 8 måneder i sin mors mave er en chimpanseunge klar til livet på den grønne gren.
Men det tager dog lige et års tid før den er blevet sikker på sine ben og selv kan rende rundt.

Mit liv før jeg blev far til to vilde knægte og...

...mit liv efter ;-)

 Efter et par underholdende timer i chimpansernes selskab begav vi os retur og...

...mødte en skriggul krabbe på vejen. Krabber løber sidelæns og ikke forlæns, 
da de er markant bredere end de er høje og på den måde mindsker vandmodstanden. 

Der findes 9 af de eksklusive One&Only i verden og et af dem ligger ved...

...Nyungwe i fuldstændig fortryllende omgivelser med teplantager og regnskov på hver 
sin side af hotellet. Det er et af de smukkeste og mest fredfyldte steder jeg har overnattet, 
og man behøver ikke at forlade hotellet for at opleve. Det er en attraktion i sig selv, at... 

...sippe farverige drinks ved poolen mens...

...man lytter til den sitrende regnskov og...


...beundrer det...

...eksotiske liv i trækronerne. Der findes over 700 forskellige fugle i Rwanda, 
så med en smule interesse for de baskende væsner er landet et spændende rejsemål.


En mægtig turako på vingerne.


















Hvis du har behov for en både sympatisk, vidende og dygtig guide i Rwanda, så får
Gavis min varmeste anbefaling. Du kan fange ham på gavismurika.kambe@gmail.com.



















På cykeltur i Gisenyi







Om jeg rejser med min familie eller en god ven afhænger af destinationen og karakteren
af de mulige oplevelser. Giver eksempelvis ikke meget mening at tage mindre børn 
med til Rwanda, når aldersgrænsen for at komme ind i Volcanoes National Park er 15 år.

Herudover er farten og fleksibiliteten naturligvis de store forskelle på at rejse med 
familien eller en god ven. Jacob og jeg boede fire forskellige steder på seks dage for at 
opleve så meget som muligt, og vi nød hvert eneste sekund af den tempofyldte rundrejse.

Det koncept ville langt fra være en nydelse på familierejserne, hvor vi snildt kan spendere
både dage og uger i samme nabolag med ultimativ afslapning og ungernes trivsel i fokus. 
At kunne kombinere de to rejseformer i løbet af året sætter jeg virkelig stor pris på. 

Nok kun slikbutikken i Istedgade, der kommer til at føre denne variant fra Haribo.


Serena Hotel Gisenyi













For mange mennesker er det første, der falder dem ind, hverken bjerggorillaer eller
chimpanser, når talen falder på Rwanda. Det er i stedet det ufattelige og grusomme folkemord
på tutsierne, som hele verden var vidne til i 1994. På blot 100 dage blev over 800.000 slået ihjel
inden vanviddet blev stoppet, og hele historien fortælles på det barske Kigali Genocide Memorial. 

Ekstremistiske hutuer havde gennem en længere periode opildnet til had og vold mod tutsierne,
og det foregik særligt effektivt på flere radiokanaler, da en overvejende del af befolkningen ikke var 
i stand til at læse. Tutsierne blev konsekvent omtalt som skadedyr, der inden længe ville overtage kontrollen i landet og begynde at udrydde hutuerne. På den måde blev der opbygget en usikkerhed, frygt og separation i samfundet, der grundlæggende blev katalysator for tragediens omfang.


Folkedrabet tog sin begyndelse den 6. april 1994, da den siddende præsidents fly blev skudt 
ned over Kigali, og kort efter lød det over radioen, at "de høje træer skal fældes". Det var 
kodeordet til at gå amok i en blodrus, der mest af alt mindede om en regulær massepsykose, 
hvor tusindvis af hutuer greb køller og macheter og begyndte at dræbe de tutsier, de kunne finde.
Det høje antal dræbte kan være vanskeligt at forholde sig til og derfor gør de mange billeder...

...af ofrene et stort indtryk. Helt almindelige mennesker, der pludselig blev jaget vildt i 
deres egen landsby, hvor mange endte med at trygle og betale deres hutu-bødler for at 
skyde dem i stedet for at lide den smertefulde død at blive hakket ihjel med en machete. 

På museet hænger denne beretning fra en 7-årig pige, der med nød og næppe
overlevede overfaldet fra gerningsmanden, som hun betragtede som en ven af sin familie. 


Ingen blev skånet i de forfærdelige måneder og afdelingen på museet, der omhandler 
grusomhederne mod de tusindvis af uskyldige børn, er nærmest ikke til at holde ud.


Et af de barske billeder fra udstillingen. Klik for at fjerne skraveringen.


På de udstillede kranier fra ofrene er det ikke svært at konstatere dødsårsagen,
og der bliver den dag i dag fortsat fundet nye massegrave rundt omkring i landet.


Udover at være et oplysende og uddannede museum, så tjener området også som
gravplads for over 250.000 mennesker, hvor de efterladte kan komme til og mindes.

Et af eftertidens rungende spørgsmål har været hvorfor verdenssamfundet ikke greb ind og 
fik stoppet massakren i stedet for at forholde sig passive i tre måneder. Belgierne har gennem 
historien haft tusindvis af tropper i Rwanda, men de trak sig ud i starten af konflikten, da 10 af 
deres soldater blev dræbt af militante hutuer. Mange kiggede på amerikanerne for en reaktion, 
men de slikkede fortsat sårene fra 1993, hvor ligene af 18 af deres soldater for rullende kameraer 
blev slæbt gennem Mogadishus gader i Somalia. Det endte således med, at Frankrig på et 
FN-mandat sendte tropper til Rwanda og omsider fik stoppet folkemordet og skabt ro i landet. 

I de frygtelige måneder herskede der død, desperation og elendighed i hele Rwanda, 
men der var et enkelt åndehul på Hôtel des Mille Collines i Kigali, hvor 1.268 skæbner blev 
beskyttet af hotelmanageren og dermed reddet fra brutaliteten. Han havde internationale...


...forbindelser, der afholdt hutuerne fra at invadere hotellet, og den dramatiske historie
blev i 2005 filmatiseret i den Oscar-nominerede "Hotel Rwanda". I dag ånder alt fred
og idyl omkring poolen, men den mørke periode i landets historie bliver aldrig glemt og...


...ved indgangen til hotellet står et mindesmærke. 

Paul Rusesabagina er navnet på hotelmanageren, der blev portrætteret i "Hotel Rwanda" og efterfølgende hyldet verden over for sin indsats. Der har dog ligeledes været stor kritik af filmen
særligt i Rwanda, hvor overlevende fra hotellet beretter, at historien ligger langt fra sandheden.

Siden 1996 har Rusesabagina levet i eksil og været en fremtrædende kritiker af styret i Rwanda.
I august 2020 steg han ombord på et fly i Dubai med kurs mod Burundi for at holde et af sine 
mange foredrag. Eller det var, hvad han troede. I stedet landede flyet i Kigali, hvor berømtheden 
blev anholdt og året efter dømt til 25 år bag tremmer for medvirken til terror. Postulaterne fra 
begge lejre er så omfattende, at det er svært at blive klog på, hvad der er op og ned i sagen.   

Fra januar 2020 og frem til september 2021 satte jeg ikke fod uden for Danmarks grænser,
hvilket naturligvis primært skyldtes situationen med Covid-19. Mange kiggede i den periode 
på mig med stor medlidenhed og spurgte, hvordan jeg mon havde det uden rejseaktiviteten.
 
Af to årsager havde jeg det helt fint. Sofus kom glædeligvis til i foråret 2020, og samtidig havde 
jeg et stramt fokus på at skabe fundamentet for Group Online inden min planlagte tilbagetrækning
fra CEO-posten i august 2021. Men hold da op, hvor var det alligevel også skønt efter halvandet år
igen at kunne komme på eventyr og tage yderligere et trin op ad rejsetrappen med de 193 trin.


Men ja, verden er for en tid forandret af den verdensomspændende pandemi og man
skal lige vænne sig til synet af bakteriebekæmpende indsatsstyrker og procedurer ved...

...indgangen til hoteller, hvor en robotscanner oplyser din temperatur og ruten
herefter går til en desinficerende håndvask før udlevering af værelsesnøglen i receptionen.

På tidspunktet for vores afrejse var alle restriktioner ophævet i Danmark, men det 
skal jeg lige love for, at de ikke var i Rwanda. En helbredserklæring med upload af en 
frisk PCR-test skulle være på plads inden ombordstigning i København. Ved ankomst 
til Kigali blev vi PCR-testet igen med besked om at tage direkte til hotellet og blive på...

...vores værelse indtil resultatet var fremsendt. Efter 10 timers ventetid med en herlig
udsigt over hovedstaden var vi omsider klar til at kunne bevæge os frit omkring, men...

...vi slap ikke for at blive PCR-testet yderligere tre gange i løbet af turen, da både besøg 
i nationalparkerne og udrejse af Rwanda kræver et negativt svar ikke ældre end 72 timer. 
Vi tog det med åben mund og polypper, men kunne ikke slippe tanken. Mon regeringen driver 
en lige lovlig frisk C19-biks, hvor det i lige så høj grad handler om at indkassere 50 USD pr. test? 

Jeg har efterhånden fløjet med helikopter en del gange rundt omkring i verden,
men turen fra Nyungwe til Kigali blev en ganske særlig en af slagsen. Det startede
helt sædvanligt med store smil og masser af forventningens glæde ikke mindst for... 

...Jacob, der ikke havde prøvet den livlige transportform før.


 Smilet på hans læber i begyndelsen af denne video afslører begejstringen og...


...det blev kun bredere af de...

...mange frodige og smukke scenerier, vi fløj over.


Men efter 20 minutters tid i luften meldte piloten, at vejret over Kigali ikke 
var optimalt, så vi måtte mellemlande på en græsplæne for at vente på opklaring.

Vi brugte ventetiden på at overveje om, vi skulle hoppe i en taxa for at køre de tre timer til 
Kigali eller sætte os tilbage i helikopteren velvidende, at vejrguderne drillede. Efter en kort... 

...drøftelse med piloten og en vejrmæssig bedring besluttede vi at lette igen for...


...at flyve de resterende 20 minutter til hovedstaden, men...


...pludselig kunne vi i vores headset høre piloten anmode kontroltårnet om en 
hurtig landing, da vi var "low on fuel". Jeg kastede et blik på instrumentbrættet og
fik bekræftet, at jeg ikke havde misforstået meldingen. Al hyggesnak forstummede i
kabinen, så piloten kunne holde fokus på at få os sikkert frem. Med svedige håndflader... 

...lykkedes det få minutter senere at få fast grund under fødderne, og piloten konstaterede 
med et lettet smil, at så tæt på en tom tank havde han ikke tidligere været i hans karriere. 

Det var umiddelbart mere information end, jeg havde behov for, og i taxaen på vej mod hotellet
genoptog vi dialogen om, det var den rette beslutning at sætte sig op i helikopteren igen efter den
ufrivillige mellemlanding. Det indirekte svar er, at det ville jeg ikke gøre igen, hvis situationen opstår.


Helikopterturen var ikke den eneste gang, vi oplevede udfordringer mellem skyerne.
Efter en lille time i luften på vej fra Istanbul til Kigali måtte vores fly fra Turkish Airlines vende 
om og flyve retur til den tyrkiske metropol. En lang række udrykningskøretøjer med tændte blink 
holdt klar ved landingsbanen, da vi kom ned. Men hjulene kom på jorden uden problemer, og tre 
timer senere kom vi afsted igen med en ny maskine. Ros til Turkish Airlines for håndteringen.




 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!